OOB life metoden

Hos OOB life hjælper vi folk der på kort eller lang sigt har et mål indenfor udholdhedssportsgrenene løb, cykling eller triahtlon.

De som træner med os vil kunne beskrive vores træning som tidseffektiv træning der giver dem en bedre balance i deres hverdag, fordi træningen er tiltænkt folk med en almindelig hverdag og at de kan præstere bedre end de tidligere kunne.

For at kunne hjælpe OOBerne (det kalder vi de som træner med os) til at opnå det, kræver det at vi som trænere brugere OOB life metoden.

OOB life metoden er fundamentet hos os. Det er måden vi opbygger træningsforløb på, men det er også måden vi som trænere arbejder på for bedst mulig at kunne hjælpe OOBerne med at indfri deres mål.

OOB life metodens formål er at gøre de som følger den: gladere, sundere og stærkere.
Deraf vores slogan: Happier, healthier, stronger!

Om OOB life metoden

Jeg begyndte at udvikle metoden da jeg var professionel triatlet.
Kort sagt var jeg dødtræt af de klassiske paradigmer der præger udholdenhedssport og samtidig følte jeg at motivations delen var meget overset i de traditionelle tilgange til udholdhedssporgsgrene.

OOB life metodens formål er at fokusere på glæde og motivation fremfor mere objektive træningsparametre såsom antal timer, kilometer etc, som typisk er mange bruger som deres pejlemærke for om træning er god eller ej.

Denne tilgang er anderledes, men bag den ligger meget viden, ufattelig mange erfaringer og mange tusind glade OOBere, som stadig i dag er med til at udvikle metoden, så vi hele tiden optimere og tilpasser os den nye viden og de nye erfaringer vi tilegner os.

Læs her mere om OOB life metodens baggrund.

Chrisitna Svejstrup og Janette Dommer har i flere år trænet efter OOB life metodne. I 2018 blev de nummer 1 og 2 af samtlige kvindelige amatører ved Ironman World Championship på Hawaii.

Chrisitna Svejstrup og Janette Dommer har i flere år trænet efter OOB life metodne. I 2018 blev de nummer 1 og 2 af samtlige kvindelige amatører ved Ironman World Championship på Hawaii

Resultaterne taler deres eget sprog

OOB life metoden sigter mod at skabe større træningsglæde og motivation ved at skabe en bedre “training vs life” balance.

Ofte ender udholdhedstræning i sure træningstimer, hvor man føler man skal lider mange afsavn for at blive klar til at nå sin drøm om at gennemføre et maraton, en ironman eller et andet bestemt mål.

Det er ikke fordi hårdt arbejde og afsavn ikke er en del af vejen mod at søge personlige grænser. Store udfordringer kræver man arbejdet hårdt og målrettet, men ikke med hovedet under armen.
Vi søger at skabe den korrekte balance så træningen er overkommelige, sjov og så træningen bliver udført i stedet for at give dårlig samvittighed.

“Den bedste træning er den træning du får lavet”.

OOB life metoden er også tidseffektiv træning, fordi mange motionister der kaster sig over triathlon, løb og cykling har tendens til at prøve at kopiere hvad professionelle gør.
Det er stort set altid en dårlig ide.

Sådan forbedre du dig, hvad end du træner med os eller ej!

For alt træning gælder præmissen:

Træning + hvile = respons.

Sagt med andre ord. Ønsker du bedre form skal du træne, så din krop respondere på træningen og gør sig stærkere.

Det er vigtigt at forstå at præcis hvor meget man skal træne og hvile først og fremmest er individuelt og afhænger af forskellige ting.

Træner du for lidt og hviler for meget så får du negativ formudvikling.
Træner du for meget og hviler for lidt så vil du også få en negativ formudvikling.

Derfor er mere ikke ensbetydende med at det er bedre når det handler om træning.

OOB life metodens grundelementer

I OOB life er vi af den overbevisning at alle kan lykkes med deres sportslige og livsstilsmæssige mål, hvis de møder et andet menneske der hjælper dem på rette vej.

Det er også vores overbevisning at hvis du har et mål, så skal du have en personlig plan der kan føre dig frem mod det mål.

En drøm er for os en mål med en plan!

OOB life metoden består af følgende grundpiller:

Personlig relation

Vi arbejder ud fra at vi udvikler os gennem de relationer vi skaber. Derfor tilknytter vi dig en personlig træner der følger dig i dig tæt i hele dit træningsforløb hos os.

Individualitet

Vi arbejder ud fra hvad vi har defineret som “reglen om individualitet”.
Det betyder at to mennesker der udføre den samme træning vil respondere forskellige på træningen.

Din baggrund, dit udgangsniveau, dit mål og din hverdag er nogle af de faktorer der påvirker hvordan du responderer på træning.

Vi tilbyder personlig træning

Personlig betyder at træningen hos os er individuelt tilpasset dig med udgangspunkt i disse faktorer og er tilpasset dig ud fra hvor ofte du træner, hvor lang tid du træner og hvor intenst du træner.

Intensitet før udholdenhed

Selvom vi fokuserer på udholdhedssportsgrene, hvis stævner tager mange timer at gennemføre, så er vores tilgang til træning at du skal fokusere på intensitet før du skal fokusere på udholdenhed.

Der er en veldokumenteret sammenhæng mellem hvor dygtig du er på korte distancer og hvad dit potentiale på længere distancer er.
På den anden side er der absolut ingen garanti for hvor hurtigt du kan gøre noget selvom du har gjort det mange timer.
Et godt eksempel her er at de dygtigste maratonløbere kommer fra en baggrund fra atletik, hvor der løbes kortere distancer, mens der ikke er nogle ultraløbere der har kastet sig over kortere distancer med tilsvarende succes.

Samtidig tilgodeser et fokus på intensitet i træningen mange af de udfordringer vi møder når vi bliver ældre og stadig vil forbedre vores sportslige niveau.

Progressiv formudvikling

Vi planlægger træningen så der er løbende formforbedinger. Dermed følger du et af vores vigtigste principper: Træning skal få dig i bedre form så du kan gennemføre hårdere træning uden at træne hårdere.
Med det mener vi at i takt med at du kommer i bedre for, så bliver træningen også mere krævende, men den skal ikke føles mere krævende.
Det handler ikke om om at blive bedre til at presse sig selv hårdere. I stedet om at udvikle sin form, så du kan genemføre hårdere træning før du føler dig presset.
Læs her mere om vigtigheden af at “træne” fremfor “working out”.

Formbekræftelse

Ganske kort skal du altid kende svaret på spørgsmålet på:
“Bliver jeg bedre af min træning?”.

Det spørgsmål skal du altid kende svaret på og er svaret ikke “JA” så skal du forstå og tilpasse så du ved at den træning du laver får dig tættere på dit mål.

Happier, healthier, stronger

Når du træner med os beder vi dig efter hvert træningspas at udfylde en “happy, healthy, strong” score.
Det betyder at du skal melde tilbage på på hvor motiveret du var (happy), hvor skadesfri du er (healthy) og din subjektiv fornemmelse i træningen (strong).
Denne subjektive feedback bruger din træner sammen med de objektive data vi får fra dine træning gadgets (løbeur, pulsmåler, wattmåler etc) til at danne sig en forståelse af hvordan din træning går og det er udgangspunkt for den personlige kommunikation du og din træner har om de enkelte træningspas..

Endelig er det naturligvis vores overordnet mål at du føler dig gladere, sundere og stærkere når du træner med os!

Hvis du har spørgsmål til OOB life metoden, hvordan vi vil gribe din træning an eller har andre spørgsmål, så er du altid meget velkommen til at skrive til mig: aleksandar@ooblife.com.

Happy training!

Facebook Twitter Google+ LinkedIn
Aleksandar
Aleksandar Sørensen-Markovic er stifter og ejer af OOB life. Aleksandar er tidligere professionel triatlet og har top 10 resultater i internationale Ironman stævner bag sig. Han har de seneste 8 år trænet mange hundrede personer, fra nybegyndere til elite atleter.