Hvor meget betyder struktur i træning?

At få en personlig træner og et træningsprogram, betyder at man får en struktur i sin træning. En struktur som de fleste ikke har oplevet før. I dette blogindlæg fokuserer vi på lige netop dette: struktur i træning.

Aleksandar, kan du fortælle os lidt om hvordan OOB arbejder med struktur i træningsprogrammerne?

Helt grundlæggende mener vi at en af de vigtigste ting for at få trænet er at man har planlagt det.
Planlægger man ikke sin træning er det ligesom med andre ting. Det løber let ud i sandet og bliver “i morgen”.
Derfor er det vigtigt at alle OOB’ere har et træningsprogram og plan for hvad de skal gøre for at nå deres mål.

I OOB har vi en grundlæggende tilgang hvor vi fokuserer på intensitet før udholdenhed. Konkret betyder det at selvom det er udholdenhedssport man træner, så vil vi først i træningsforløbet fokusere på kortere og mere intensiv træning.

Denne tilgang skyldes at jo dygtigere man er på korte distancer, jo større er ens potentiale på længere distancer, mens der ikke er nogen som helst garanti for hvor hurtigt man kan blive selvom man kan gøre noget i lang tid.

I forhold til grundlæggende struktur så kan træning planlægges ud fra 3 parametre:

Frekvens: Hvor ofte du træner.
Varighed: Hvor lang tid du træner.
Intensitet: Hvor intenst du træner.

Jo længere tid man har til sit stævne, jo oftere, kortere og mere intenst vil man træne, men vi i perioderne frem mod stævner gør de hårde dage hårdere da vi øger varigheden og stadig holder intensiteten relativt højt.
Den gyldne regel i OOB for denne periode vi minder alle om er:

Jo hårdere dine træningsdage blive, jo vigtigere er rolige træningsdage.

Denne tilgang gør sig gældende for ALLE NIVEAUER der har 1 dagsmål.

Har man et mål om at gennemføre et etapeløb, eksempelvis Marathon des Sables (løb), Haute Route (cykel) etc, så vil tilgangen være noget anderledes.

Vi har samtidig altid små tests som en del af vores træning. Disse tests bruge til at justere træningszoner og til at øve at have korrekt spændingsniveau til stævner.

Får man let nerver til stævner, så er det ofte rigtig godt at have nogle vigtige testdage hvor det kun er en selv og ens træner der “kigger med”.

Hvor meget kan man tale om et  fast i program og hvor meget justeres løbende?

Det er vigtigt at forstå at fordi man har en træningsplan, så betyder det ikke at man har fået tilsendt et diktat for hvad man skal gøre. I stedet skal et træningsprogram altid ses som en guide, som man løbende kan justere og tilpasse så den tilpasses til hverdagens udfordringer, sygdom, formudvikling etc.

I OOB life app’en er det let at rykke rundt på sin træning eller man kan få sin træner til at gøre det for sig.

For OOB trænerne er det grundlæggende at vi løbende kan justere og tilpasse programmer. Det er rigtig svært at spå, især om fremtiden. Derfor handler det altid om at være omstillingsparat i sin planlægning.

Det værste der findes er at man bliver stresset over noget man tror man skal, som man let kunne have løst med justering af sin plan.

Eksempelvis hvis man bliver syg og tror man skal træne, fordi det står i ens program eller hvis det en dag er super vejr og man egentlig gerne vil træne med nogle gode kammerater, men takker nej fordi man tror man skal træne den efterfølgende dag hvor DMI i øvrigt melder om regn og blæst.

Hvor vigtig er struktur i træning generelt?

Struktur og planlægning er for os grundlaget for alt.

Her tror vi meget på de kloge ord:

“If you fail to plan, you plan to fail.”

Kan man overordnet sige at struktur i træning kan gøre at man får mere ud af den samme træningsmængde?

God planlægning giver denne mulighed.  Der er mange veje til Rom og mange kan godt lide at træne rigtig mange timer.
Vi arbejder ud fra en metode, hvor en tidseffektiv tilgang giver rigtig god mening.

For mange er det en stor hjælp at man ikke nødvendigvis skal afsætte 15 timer om ugen hvis man vil køre en ironman eller at man skal løbe 6 dage om ugen fordi man drømmer om at løbe et maraton. De bliver ofte meget overrasket over hvor lidt træning de kan “nøjes” med.

Her er det igen super vigtigt at husk, at hvis man søger formfremgang, er der forskel på hvad man kan træne og hvad man kan absorbere af træning.

Læs mere om OOB lifes metode her.

Kan et træningsprogram nogensinde være en begrænsning?

Så absolut. Hvis det er et træningsprogram der ikke der egentlig passer til en 🙂 Derudover mener jeg også at det er vigtigt man ikke står alene med sit program.

Det er altid nødvendigt at justere sit program. Det kræver man først og fremmest har viden om hvordan man bedst planlægger og så kræver det også at man kan være objektiv omkring de ændringer man laver. Det sidste er rigtig svært for mange.

Når man evt har en periode med travlhed og man er træt, så er det hammer svært at give sig selv “lov” til rolige dage. I stedet kører mange hårdt på fordi de ikke bryder sig om at bakke af.

Ofte er en træner guld værd fordi han eller hun ikke blot fortæller en hvad man skal lave, men i lige så høj grad fortæller en hvad man ikke skal gøre.

 

I forhold til struktur hvordan kan det så hjælpe at have en ekstern træner?

Hvis man tilmelder sig et halvmaraton eller et andet stævne, så kræver det forberedelse. Hvordan man kan forberede sig afhænger af flere ting.

Eksempelvis:

  • Ens ambitioner.
  • Ens baggrund.
  • Ens nuværende form.
  • Ens tidsmæssige rammer.
  • Ens personlige præferencer for træning.

Præcis hvordan man sammensætter et program der tager højde for de ting og samtidig sikrer man lykkes på den måde man gerne vil kræver viden. Den viden har en professionel OOB træner.

Derudover oplever mange øget motivation og forpligtelse overfor træningen når man daglige får feedback og skal “stå til ansvar” over for en træner. Som træner repræsenterer vi de mål som OOB’erne har. I en travl hverdag kan man let skubbe de personlige mål til side fordi man ikke føler man har energi eller tid til dem.

Med korrekt planlægning og med personlig kontakt til en træner vil man kunne undgå at mislykkes ved at falde i denne klassiske fælde i et træningsforløb.

Nu har vi snakket meget om struktur, men i en travl hverdag, hvor børn skal afleveres, hentes, jobbet skal passes og det samme skal træningen, kan struktur så blive for meget? Hvis man har endnu et element i sin hverdag med meget struktur i, hvordan kan må så få noget spontanitet ind?

Det er helt grundlæggende at træningsprogrammet er et rigidt system men i stedet bruges som en guide som man løbende op- og nedjustere eller ændre helt hvis ens omstændigheder kræver det.

Struktur er vigtig i træning har vi nu slået fast. Er der nogle andre steder i livet, hvor struktur hjælper?

Vi er jo alle forskellige, men som udgangspunkt kan man sige at jo mere travl man har (jo flere ting man gerne vil), jo vigtigere er rytmer og rutiner. Nu taler jeg af egen personlig erfaring. Her har jeg konkluderet at med en god plan og personlig opbakning, så er man et godt stykke af vejen mod at lykkes!

 

 

Facebook Twitter Google+ LinkedIn
Nikolaj
Nikolaj er marketingchef hos OOB life. Nikolaj har selv brugt OOB life til at træne op til Ironman, marathon og ultraløb. Hos OOB life har Nikolaj ansvaret for at vi får spredt god træning ud til så mange som muligt.