MSD Peru 2019 – hvorfor arrangerer vi turen?

For et par uger siden annoncerede vi sammen med vores samarbejdspartner Running26, at vi arrangerer et forløb der ender med deltagelse i Half Marathon Des Sables Peru.

Læs om turen her.

Men hvorfor et det lige netop denne tur vi promoverer i 2019 fremfor vores tidligere ture, hvor vi har været med virksomheder i Italien, Spanien og andre mere traditionelle rejsemål.

Årsagen er egentlig ret enkel: Eventyr!

Ideen udsprang fra en tilfældige samtale

Ligesom så mange andre eventyr, så begyndte MSD Peru 2019 også med en løs samtale. Der var godt nok ingen øl involveret, men ellers har du sikkert selv oplevet noget ligende, hvordan en god ide rammer en ud af det blå.

I forbindelse med at vi indgik et tættere samarbejde med Running 26, hvor de overtager vores virksomhedsforløb og vi varetager deres personlige træning, så talte jeg med Bjarke Kobberø og Kristian Uhd fra Running 26.
De to har arbejdet med træningsforløb i et utal af år og har vel stort set oplevet det meste.

For et par år siden kastede jeg min ubetinget kærlighed på Peru. Min bedre halvdel er fra Peru og jeg har opbygget et stort kendskab til landet, som for de fleste danskere mest er omgivet af mystik og en forestilling om at Peru er en samling forkølet bjergindianere højt i Andesbjergene.

Peru har dog utrolig meget at byde på. Eksempelvis kan det nævnes at Lima, Perus hovedstad, har flere indbyggere end London og der i hele Peru bor over 30 millioner mennesker.
Landet er kæmpe stort og rummer både Andesbjergene, Amazona junglen, endeløse kilometer strand langs stillehavet og ørken.

Derudover har Lima slået sig fast som et af verdens bedste steder at spise, da maden i Peru er berømt!

Hvad nu hvis….

I samtalen med Kristian og Bjarke talte vi om nogle af de forskellige ture vi hver især har været med til at arrangere og været på samt det fantastiske i at dele nogle af de ting vi brænder for med andre.
Fælles for os er at når vi arrangere ture, så er et det ikke nok blot at få pulsen op og sved på panden. Der skal være storslået natur, lækker mad, eventyr og super gode mennesker omkring os.

Jeg fortalte begejstret om Peru og om at man måske engang kunne lave en tur dertil. De to andre var straks tændt og kendte allerede til at det legendariske Marathon Des Sables løb i Afrika havde åbnet en afdeling op i Peru i ørkenen syd for Lima.

Det super fede ved stævnet i Peru er at det er et “Half Marathon Des Sables” hvilket betyder at det rent faktisk er muligt at træne sig op til i løbet af en overskuelig periode, selvom man ikke tidligere har lavet noget lignende.

Jeg kan ikke huske hvem der sagde det, men en af os sagde: “Hvad nu hvis….”

Eventyret venter, men det venter ikke på nogen

Vi satte os sammen og lavede et forløb der opfyldte alle de kriterier vi har til sådan et forløb: En stor sportslig udfordring, suveræn natur, mad i topklasse, fede mennesker og eventyr i flere dage!

Læs mere detaljeret om vores tur her.

Lidt enkelt sagt ønskede vi at lave en udfordring der giver eventyr i hverdagen og så er det mål der skal til for at få prioriteret sin træning højt i 2019!

Tilmeld dig turen

Vi vil i februar have vores kick off på forløbet.

Jeg glæder mig utroligt meget til at dele min passion for ultraløb, gastronomi og Peru med deltagerne.
Vi har i øvrigt besluttet kun at have 20 deltagere på turen, da det er vigtigt for os at gruppen der tager afsted sammen er så sammentømret at vi sammen kan dele en oplevelse for livet.

Du kan tilmelde dig forløbet her.

Har du spørgsmål til turen så er du velkommen til at ringe til os:

Bjarke Kobberø: Tlf: 61797477
Aleksandar Sørensen-Markovic: Tlf. 61779147.

Facebook Twitter Google+ LinkedIn
Aleksandar
Aleksandar Sørensen-Markovic er stifter og ejer af OOB life. Aleksandar er tidligere professionel triatlet og har top 10 resultater i internationale Ironman stævner bag sig. Han har de seneste 8 år trænet mange hundrede personer, fra nybegyndere til elite atleter.