2019 er efterhånden 14 dage gammel og det er ved at blive hverdag for de fleste.
Det betyder også at alle de gode intentioner man havde da året begyndte begynder at blive udfordret af dagligdagens trummerum.
Samtidig er den dårlige samvittighed over en lidt for syndige livsstil i december også snart ved at være ebbet ud og i stedet skal det være oprigtig motivation der driver værket.
Det er med andre ord nu dine nye mål tester dig for første gange!
Drop de dårlige undskyldninger
For rigtig mange bruges december på at samle til bunke med alle de ting der skal gøres når januar begynder. Håbet er naturligvis at alting ændre sig i det nye år – man får mere energi, man har mindre travlt og døgnet får 25 timer. Sandheden er dog altid en anden: Intet ændrer sig, medmindre du ændrer dig!
Jeg skriver ikke dette for provokere, men i højere grad fordi jeg år efter år ser behovet for at vi forpligter os selv overfor de mål og drømme vi har sat.
Hvis du følger med på vores blog vil du helt sikkert vide at positiv motivation er noget der gennemsyrer den tilgang vi har til de budskaber vi kommunikerer omkring træning og også til den træning vi leverer til alle OOB’erne, som dagligt træner med os. Nogle gange er der dog mere brug for “tough love” end støtte og forståelse.
Hvis du vil opnå nye mål skal du gøre tingene på en anderledes måde
Ønsket om at ville opnå nye tanker er let at have, men rent faktisk at få omsat drømmen om at gøre noget nyt til en plan som kan indarbejdes er straks mere udfordrende.
Har du nogle mål du gerne vil opnå er det vigtigt du gør dig to ting klart:
1) Nye mål kræver nye tilgang
Du kan ikke forvente at opnå nye ting hvis du fortsætter med at gøre tingene som du altid har gjort. Faktisk stikker du blår i øjnene på dig selv hvis du tror det kan lade sig gøre.
“Der findes intet mere sikkert tegn på sindssyge end at gøre det samme om og om igen og så forvente, at resultatet hver gang er anderledes.” – Albert Einstein.
2) Hvis du gør noget nyt så er der også som regel noget du skal lade være med at gøre.
Med det mener jeg at hvis du vælger noget nyt til, så skal du også fravælge noget andet.
Det er rigtig let at finde på nye tiltag, men det er urealistisk at du har ubegrænset rescourcer til at indarbejde nye mål i din hverdag.
En af vores grundregler i OOB life metode er reglen om 3.
Reglen om 3 er at man kun kan ændre 3 ting ad gangen. Fokus er nøglen til succes.
Læs mere om vores metode her.
Stil dig selv det her spørgsmål
Hvis du har haft sat dig nye mål, men allerede føler dig udfordret på målene. Det kan være travlhed, manglende energi eller andre ting der gør du føler det er svært, så stil dig selv spørgsmålet:
“Er det her virkelig vigtigt for mig”.
Hvis du svarer ja til det, så er det nu du skal forpligte dig selv til dit mål.
Det kan være let at føle at man skal vente med at forfølge sine mål. I nogle tilfælde kan det også være fornuftigt, men oftest vil muligheden for at finde undskyldninger være til sted.
Der er mange ting der er usikre omkring hvilke muligheder du får fremad, men de ting der for 99% af os er sikre er at vi har travlt og være udfordret. Derfor kræver det at opnå et mål at man forpligter sig selv – og husker hvorfor målet er vigtigt.
Hvad end du gør dette år så forpligt dig til dette
Ligegyldig hvad dit mål for året er, så håber jeg du vil droppe alle “should have, could have, would have” undskyldningerne.
Må dit 2019 blive fri for dem!
Det at lykkes med et mål er vanskeligt. Jo større en udfordring man har stillet sig selv, jo mere udfordret vil blive. Her er det blot vigtigt at huske: jo hårdere du arbejder for noget, jo federe er det når det lykkes.
Jeg håber du når dine mål og jeg håber dette indlæg kan give dig motivation til at holde ved, hvis du synes det hele er lidt op ad bakke.
Som altid er du meget velkommen til at smide mig en kommentar, input, spørgsmål, ris / ros eller hvad du nu har på hjertet.
Min mail er: aleksandar@ooblife.com og du er meget velkommen til at skrive.




Facebook
Instagram
Youtube