2018 er bag os.
Jeg har brugt juledagene på tænke på de mange oplevelser der har været i OOB life i 2018.
2018 var i sandhed et godt år, men også et år hvor vi traf nogle vigtige beslutninger, som vi naturligvis håber kommer OOB’erne til gode.
Sportsligt var 2018 et nyt højdepunkt
Vi har efterhånden snart 10 år bag os som træningsfirma. Det i sig selv er en bedrift vi er rigtig stolte af.
I træningsverden handler det ofte om hurtige løsninger og kure. To ting vi undgår for enhver pris. Derfor er det også ekstremt tilfredsstillende at vi fortsætter vores rejse mod at få folk der på kort eller lang sigt har et mål med udholdenhedssport til at lykkes – både med deres mål, men også med at få indarbejdet de sportslige ambitioner i en travl hverdag!
Sportsligt var 2018 spækket med atleter der leverede store resultater i stævner og personlige rekorder.
KMD Ironman Copenhagen var igen et højdepunkt. I år vandt hele 6 OOB’ere deres aldersklasser. Læs her om alle OOB’erne der kørte KMD Ironman Copenhagen.
Til verdensmesterskaberne havde vi igen en stor gruppe deltagere. Her blev det til to sejre i aldersklasser OG de to var også de to hurtigste kvinder til stævnet. Utroligt, men ikke desto mindre sandt.
Læs om Ironman World Championship her.
Vi opdaterer i øvrigt ugentlig med alle OOB’ernes præstationer her.
Igen i 2018 hjalp vi også mange sikkert gennem deres første maraton eller ironman. En af dem er Jacob Olsen, som vi lavede et interview med her.
En vigtig beslutning blev truffet
Siden vi startede OOB life har vi fokuseret på to ting. Den personlige træning og virksomhedsforløb.
I 2018 besluttede vi at indstille vores virksomhedsforløb. Trods store kunder som PwC, Danske Bank, Sparekassen Sjælland og andre store virksomheder besluttede vi at stoppe disse.
Årsagen var ganske enkelt. Disse projekter handler om at skabe relationer og sport bruges som et redskab til det. Det er super fedt at lave, MEN vores passion ligger i at få vores atleter til at indfri personlige mål.
Derfor indgik vi et samarbejde med Running26, som netop specialiserer sig i disse relationsskabende forløb og i modsætning til os ikke har samme fokus på personlig træning som os.
Et spændende samarbejde som allerede har givet nye muligheder for de som træner med os. Blandt andet vores tur til Marathon des Sables i 2019. Læs mere om turen her.
2019 og frem
Beslutningen om at indstille vores meget succesfulde virksomhedsforløb var en overraskelse for mange, men ligesom vi rådgiver de som træner med os, så handler det om at vælge sit fokus.
Vi er i fuld sving med at gøre OOB endnu bedre, få tilknyttet flere trænere og instruktører, så vi kan hjælpe flere med at ændre deres motion fra “working out” to “training”. Læs om forskellen her.
Personligt kan jeg sjældent huske at jeg har set så meget frem til til nyt år i OOB life, som jeg gør til 2019.
På vegne af alle i OOB life vil jeg gerne ønske du og dine et rigtig godt nytår. Jeg håber du vil følge med på vores blog i den kommende sæson og træner ud med os, så TAK for din tillid og lad os endelig høre hvordan vi kan gøre 2019 et endnu bedre år at være OOB’er i.
Har du gode ideer eller forslag så vil det være meget værdsat hvis du sender mig en mail på: aleksandar@ooblife.com
Happy training!