Har du gennemført en Ironman har du måske mødt den udfordring der rammer alle der har gennemført en Ironman.
En Ironman kræver meget forberedelse og stævnet kommer til at fylde rigtig meget for deltagerne. Derfor er det også en larmende stilhed der rammer deltagerne, når euforien fra et veloverstået stævnet har lagt sig.
Ironman blues?
Før stævnet har man været topmotiveret og trænet rigtig godt.
Efter stævnet kan det være svært at motivere sig til nogen som helst form for motion.
Faktisk kan ens generelle motivation og gnist være på vågeblus.
Denne fornemmelse kaldes også “Ironman blues”.
Vi har tidligere lavet et indlæg om hvordan du undgår dem. Du kan læse indlægget her.
Før du sætter alt dit udstyr til salg på “Alle os der dyrker triathlon” så læs lige her
Når man træner frem mod en Ironman, eller en hver anden stor udfordring for den sags skyld, så fokuserer man meget på hvad man skal op til når når startskuddet går i gang, men tiden efter man har krydset målstregen har man ikke skænket en tanke.
Det er dog en rigtig vigtigt periode, især hvis man har nydt sin træning frem mod Ironman stævnet og man har lyst til at udfordre sig selv igen på et senere tidspunkt.
Først og fremmest er det vigtigt at mærke efter om man synes Ironman oplevelsen og resultatet har været forberedelserne værd.
For nogle bliver en Ironman en engangsoplevelse og for andre bliver den første Ironman starten på en lang række Ironman oplevelser.
Det er rigtig vigtigt at bruge den stille tid efter en Ironman på at evaluere hvad der har været godt og hvad der har været mindre godt, så du kan lære af forløbet.
Kan du ikke udstå synet af din cykel?
Hvis du har brugt lidt tid på vores blog vil du have læst at vi forsøger at sikre at de vi træner ikke ikke føler sig udbrændte når de kommer til deres vigtige dag.
Det er ud fra logikken, at en træt krop aldrig kan levere sit beste.
Desværre ankommer forbavsende mange triatleter til deres Ironman uden at have fornemmelsen af at de glæder sig til stævnet. De glæder sig næsten til at det er overstået.
Skulle man være havnet i den kategori før stævnet, så er det også næsten med sikkerhed at man efter stævnet ikke kan udstå synet af sin cykel eller tanken om træning – som jo ellers var noget der tændte en så meget tidligere, at man gik i gang med projektet.
Skulle du have være endt med at hade din dyrtkøbte cykel efter en Ironman, så er det vigtigt at forstå at dette ikke nødvendigvis skyldes at du i løbet af træningen er begyndt at hade at svømme, cykle og løbe, men i stedet at du er kommet til at overgøre træningen alt for meget.
For meget af en god ting ender oftest med at blive noget rigtig skidt.
I dette tilfælde vil jeg kraftigt anbefale at du ændre din træningstilgang til et kommende stævne.
Det er ikke meningen at det vi bruger vores fritid på, skal ende med at hænge os ud af halsen.
Efter en Ironman bør du køre lidt “cubata intervaller” og drosle din træning ned
Ud over en evaluering af hele rejsen frem mod din Ironman, så bør du efter stævnet fokusere lidt ekstra på det vi i OOB life kalder “Cubata intervaller”.
“Cubata” er spansk slang for rom og cola. Altså bør du løsne tøjlerne lidt og dyrke andre sider af dit sociale liv.
Det giver for de fleste et dejligt afbræk og samtidig sikre det også at der står flere og hepper på dig til dine kommende stævner 🙂
I OOB life havde vi igen i år et helt fantastisk KMD Ironman Copenhagen. Hele året har OOB’ere leveret super præstationer.
Det er ALTID de som har de mest kontinuerlige træningsforløb der forbedre sig mest.
Altså de som kan holde motivationen høj året igennem får den største fremgang i den kommende sæson.
I stedet for at smide dig på sofaen bør du i stedet sætte dig nogle nye mål der kræver lidt rent tidsmæssigt at nå.
Læs evt et indlæg her om hvordan du sætter dig gode mål efter en Ironman.




Facebook
Instagram
Youtube