Hvis du i øjeblikket træner mod en Ironman, så har du sikkert hovedet fyldt med dine forberedelser og med selve stævnet, men faktisk gør du klogt i også at begynde at overveje hvad der skal ske efter den store dag.
Forstå hvorfor du er havnet hvor du er!
Når man har en Ironman i din kalender, som rykker tættere og tættere på, er det let at glemme at tænke at der faktisk er et liv på den anden side af at have krydset målstregen.
I øjeblikket er du forhåbentlig i super god form, har tabt dig og føler dig rigtig godt tilpas (hvis vi lige ser bort fra nerverne før den store dag :).
Årsagen til du har det på den måde er at du har haft et mål – At gennemføre en Ironman. Det er det, at der er et konkret mål der gør at man får bragt sig i super form.
Hvis målet blot var at komme i god form, så vil du med stor sandsynlighed aldrig have fået opbygget så god en form som du nu har.
Det er ikke en Ironman der er målet
Selvom de fleste tilmelder sig en Ironman fordi de godt kunne tænke sig at gennemføre den udfordring, så er det faktisk det at være i god form og livsstilen lang de fleste kommer til at sætte størst pris på.
Spørger man de som har lavet en ironman vil de oftest sige at det faktisk ikke var selve ironman’en der var det bedste ved deres forløb, men faktisk den forbedrede form og den livsstil de fik igennem deres forberedelser.
Nuvel. Naturligvis er Ironman træning krævende og det er ikke meningen du skal træne så meget hele tiden, men det at blive mere aktiv, træffe sundere kostvalg og i det hele taget øge ens personlige velvære er det som de fleste sætter pris på.
Her er det vigtigt at huske at selvom det ikke som sådan er det at gennemføre en ironman der er målet, så ville du ikke have opnået det de ting du sætter pris på, hvis ikke du havde et konkret mål.
Undgå “ironman blues”
Selvom en Ironman kan fylde rigtig meget er det rigtig vigtigt at begynde at overveje hvad der skal ske efter din Ironman.
Tiden efter en Ironman kan nemlig godt ramme lidt hårdt hvis ikke man har forberedt sig på hvad der sker efter ens store mål er bag en.
Det kaldes “ironman blues”. Læs mere her om hvordan du kan undgå det.
Personlige rekorder og flere gode oplevelser venter
Du har trænet rigtig meget op til en Ironman.
Efter en Ironman skal du ikke træne så meget, men du kan i stedet fokusere på mere tidseffektiv træning og samtidig nyde godt af den gode form du har opbygget frem til din ironman.
Rigtig mange bruger Ironman formen som springbræt til at sætte personlige rekorder på løbedistancer.
De som er blevet “hooked” på Ironman / triatlon er perioden efter ironman og efterår og vinter en rigtig vigtige periode. Det er her næste års resultater skabes.
Vi har i OOB life fornøjelse af at hjælpe rigtig mange dygtige triatleter. Ens for de som lykkes med at nå store personlige rekorder og at nå til tops i deres aldersklasser er at de træner med utrolig høj kontinuitet.
Hvad end du vælger at gøre er det vigtigt at du husker at overveje hvad der skal ske efter din Ironman, for at du kommer til at opnå det du gerne vil – både på kort og langt sigt.
God træning!