Vejen til Hawaii for Morten Halkjær

En af de OOB’ere som i weekenden gennemførte IRONMAN World Championship på Hawaii er Morten Halkjær. Vi har stillet Morten nogle spørgsmål omkring hans liv med triatlon og hans vej til Hawaii. Læs med her og se billeder fra Mortens’ oplevelse på Hawaii her i 2018.

Lad os starte med det basale 🙂

Navn: Morten Halkjær
Alder: 43
Hvor fra: Svendborg
Beskæftigelse til daglig: Distriktchef for 6 tøjbutikker
IM World Championship 2018 resultat: 10:13:14

Hvornår startede du med triatlon og hvornår startede du med OOB life?

Første tristævne i 2011. startede med OOB i Okt 2017.

Havde du nogle erfaringer med at dyrke sport før det?

Jeg har spillet fodbold som ung, altid løbet. Som 30 årig gennemførte jeg min første Marathon

Hvornår og hvor kvalificerede du dig til Hawaii?

Første gang københavn 2015 og denne gang også københavn 2018.

Har Hawaii været et fast mål for dig og i så fald hvor længe?

Ja siden 2015 hvor jeg fik maveproblemer og måtte gå over ½ delen af løbe ruten, ville jeg gerne tilbage og vise jeg kunne gennemføre i fin tid, mens det var lyst.

Kan du til inspiration for andre der sidder derude og drømmer om Hawaii fortælle lidt om din vej til Hawaii siden du startede med triatlon?

Hawaii har altid virket som et uopnåeligt mål for mig og kun for de bedste. Jeg lå altid placeret som nr 30-50 i aldersgruppe så langt fra at kunne kvalle men så i 2015 på lanzarote rykket jeg op i 40-44 gruppen kørte et fint løb og missede kvallen med 12 sek. Jeg havde desværre ikke nogen info på ruten om placering, da jeg jo ikke skulle bruge det til noget. Først da jeg kom i mål opdagede jeg at var blevet nr 9 og Kona Slot gik til nr 8 pladsen. Jeg kvalificerede mig i stedet i København og derfor kun 6 uger til at blive klar til nyt og det ultimative hårde, varme race på Hawaii.

I 2018 prøvede jeg så igen på lanzarote at kvalle til Hawaii men det lykkes desværre ikke. Måtte derfor igen forsøge at kvalle i København, og der lykkes det at få det sidste slot som nr 10 i tiden 9.18. Det har lært mig altid at fortsætte, aldrig at give op. Du ved aldrig om dine konkurrenter får problemer og går ned på løbet. Hvis du virkelig vil forbedre dig, hjælper intervaltræning i alle 3 discipliner med en træner der svinger pisken:)

Hvordan så perioden op mod Hawaii ud?

Jeg tog alene herned torsdag, for at kunne nå svømme konkurrencen om lørdagen ugen før Ironman. Mentalt vidste jeg hvad jeg gik ind til og det var en god hjælp at have været i Kona før. Der var ikke så meget ukendt. Vigtigt at jeg kunne få trænet i varmen og få styr på ruten.

Har du familie / venner med til Hawaii?

Ja min dejlige familie er med hernede fra onsdag inden løbet og min gode træningsbuddy og ven Jan fra Svendborg Triathlon klub.

Er der noget du er specielt fokuseret på i forberedelser inden eller er ekstra nervøs for?

Jeg har det sidste år gået meget op i energi og salt indtag under min daglige træning, så maven kan tåle det under løbet. Jeg oplever at mange ikke tænker over hvad de indtager til træning og så til løbet tager de en masse energi de ikke er vant til og så går det galt for dem på løbsdagen.

Hvis der sidder nogen derude og læser med, som drømmer om Hawaii, har du så nogle tips til dem?

Få fat i en træner. Jeg kan kun Anbefale OOB, det er helt vildt hvad det giver. Det med at man forpligter sig et trænings pas og selv skal melde tilbage på hvad man har lavet.Ens motivation er SÅ meget højre. Man kommer også ud af gamle vaner, som jeg gjorde at træne i samme grå zone hele tiden.

Hawaii er det største man kan opnå i tri det kræver en ordentlig og langsigtet trænings indsats men det er alt det hele værd.

Og til sidst: Hvad glædede du dig mest til op mod Hawaii?

Håber på et godt race og nyde at være blandt de bedste af de bedste , glæder mig til at svømme det sted jeg altid kun har set på tv cykle på Queen K og løbe på Alii drive og i energi lab og selvfølglig krydse den mest legendariske mål streg nemlig til ironman World Championship

Stort tillykke til Morten!!

Facebook Twitter Google+ LinkedIn
Nikolaj
Nikolaj er marketingchef hos OOB life. Nikolaj har selv brugt OOB life til at træne op til Ironman, marathon og ultraløb. Hos OOB life har Nikolaj ansvaret for at vi får spredt god træning ud til så mange som muligt.