Ultra cykelrytter Michael Knudsen giver tip til Zwift træning

Michael Knudsen har de sidste uger været et varmt emne blandt OOB trænerne.

Vi er kæmpe tilhængere af indendørs cykling og er rigtig glade for at “Zwifte”.
Læs her hvordan du kan cykle med os på Zwift. 

Michael Knudsen har dog taget kærligheden til Zwift til det næste niveau.
Han har cyklet 5000 km på 10 dage!!!!!

Michael er en meget erfaren og utrolig rytter, som har lavet rigtig mange vilde ting. Og denne Zwift præstation kan han roligt regne med at inden af os prøver at slå det næste lange stykke tid 🙂

Fra tid til anden er det jo sådan at vi som trænere skal lægge høre til hvor brask nogle af OOBerne synes det er at skulle køre 1 time på hometrainer.
Det er jo i disse situationer vi ofte må ty til “tough love”. Men i stedet for at give dundertale på dundertale, så tænkte jeg at det ville være perfekt at høre hvad Michael har af tip i sin “værktøjskasse” for at klare den mentale kedsomhed som en hometrainer kan give – Zwift eller ingen Zwift.

Du har tidligere været en dygtig triatlet. Hvad fik dig til at kaste dig over ultra cykling?

Siden jeg tabte mig 35 kg efter at starte op i den lokale cykelklub på Amager har jeg altid haft en stor kærlighed til cyklen.
Efter nogle licens år blev jeg inspireret til at kaste mig over langdistance triathlon på 70.3 og den fulde distance.
En god venindes far dyrkede Ironman. Jeg syntes han var pisse sej, og jeg ville også prøve kræfter med triathlon.
Én af de ting jeg rigtig godt kan lide ved tri er, at man får trænet hele kroppen på en fed måde.
Min helt store passion er dog cyklingen. Faktisk kan jeg ikke fordrage at svømme 🙂
Jeg lærte dog tilsidst at nyde svømningen lidt.

Jeg kom rundt i hele vejen, mens jeg dyrkede triathlon og har kørt stævner i Sydafrika, Malaysia, Sydkorea, Frankring, Dubai, Australien og fået nogle fantastiske minder.
Efter 70.3 VM Down Under i Mooloolaba var det dog på tide at ligge triathlon lidt på hylden og fokusere 100% på cyklingen igen.
Jeg er ret fascineret af især det mentale aspekt at træning/racing. Ultra cykling giver rig mulighed for at udforske dette.
Ikke, at man ikke besøger nogle ubehagelige steder mentalt på et afsluttende Ironman marathon, men det er lidt anderledes til events, der strækker sig over flere dage og op til uger.

Hvad fik dig til at sætte dig udfordringen med 5000 km på Zwift?

For starters så er det samme distance som Race Across America, der skal køres næste år. Derudover var hele idéen bag eventet at få skabt lidt omtale omkring vores RAAM kampagne og samlet Zwift communitiet og forhåbentlig inspirere og motivere folk til at hoppe på cyklen sammen med mig.
Jeg modtog mange beskeder fra folk over hele verden, som i de 10 dage eventet varede kørte deres længste tur indendørs, kørte deres længste uge mileage og nogle opnåede hele deres monthly distance goal på de 10 dage, hvilket var super cool.

Fysisk er det en gigantisk præstation, men hvad med det mentale. Var det mest krævende fysisk eller mentalt?

Det mentale var klart den største udfordring. Især i et sted som field’s med alle de kontrollerede elementer som spillede ind. Derudover gik det for alvor op for mig, hvor meget man tager det for givet at indånde frisk luft. Kigge på himlen. At opleve dagligt, hvordan det er lyst om morgenen og mørkt om aftenen.
At være “fanget” indenfor i kunstigt lys og air-con i 10 dage i streg, hvor den eneste afveksling kom, når jeg gik de 100 meter ned til toilettet er slemmere, end man lige tror 😀

De fleste kender til den kedsomhed der kan komme når man kører på hometrainer.
Hvordan holder du fokus og motivation? Har du nogle gode råd?

Først og fremmest synes jeg at indendørs cykling er langt mere effektivt rent træningsmæssigt end udendørs kørsel. Det alene er nok for mig til at føle, at tiden jeg bruger er rigtig godt givet ud.
Jeg mener personligt, at vi er nået til et punkt rent teknologisk hvor hometrainere og platforme som fx Zwift gør, at træningen er yderst effektiv indendørs. En gut som Lionel Sanders er jo nærmest kendt for at lave alt træning indenfor.
Hvis jeg kører en 200 km tur udenfor vil der være “massiv” spildtid ved røde lys, andre trafikanter, nedbremsninger, madstop osv. Dette er forsvinder fuldstændig ved indendørs kørsel.
Så det, at jeg ved, at jeg sparer tid og de timer jeg ligger på træneren er højere rent kvalitetsmæssigt, end udendørs gør en forskel for mig.

Derudover kan indendørs cykling også være super socialt. Det giver mulighed for at køre venner og bekendte fra hele landet. Venner som man normalt ikke kan køre sammen med pga. geografiske udfordringer.
Jeg er ofte på head-set på telefonen med nogle af dem jeg kører med. Så kan jeg sludre løs, eller kører group rides med bekendte og chatter in-game med dem.

Har du nogle råd, øvelser eller erfaringer du vil dele med de som ikke helt føler de kan holde motivation og fokus på en hometrainer session?

Hvis det er muligt ift. træningsplaner, så prøv at mix nogle Zwift events ind. Der er løb/group rides/work outs til alle.  Det giver en helt anden motivation, at man ligger i en gruppe med andre ryttere.
For mig har det også en stor effekt at kigge på en stor fladskærm i forhold til, hvis man blot kører Zwift på sin iPad eller computerskærm.

Fortæl mig om dit kommende projekt?

Til juni næste år tager vi til USA og kører det ikoniske Race Across America ultracykelløb. 5000 km fra kyst til kyst, hvor vi håber at kæmpe med om sejren.

Hvordan kan man støtte og følge dig?

Hvis man har lyst til at følge med. Jeg opdaterer løbende omkring træning og løb på instagram og facebook på følgende sider:

https://www.instagram.com/michaelknudsen88/

https://www.facebook.com/LevelupLifeTV/

Facebook Twitter Google+ LinkedIn
Aleksandar
Aleksandar Sørensen-Markovic er stifter og ejer af OOB life. Aleksandar er tidligere professionel triatlet og har top 10 resultater i internationale Ironman stævner bag sig. Han har de seneste 8 år trænet mange hundrede personer, fra nybegyndere til elite atleter.