Et indblik i triatlon i Spanien

 

Danskere elsker at rejse til Spanien og Spanien er en af de absolut største triatlon nationer der findes. Derfor tager vi i det her blogindlæg en snak med vores spanske OOB coach Vicenç, for at få lidt indblik i triatlon scenen i Spanien, nogle stævne anbefalinger og ideer til fantastiske træningslejre.

 

Vicenç, start med at fortæl os lidt om triatlon miljøet i Spanien. Hvor stor og veletableret er sporten og vokser den?

Jeg startede med triatlon i 2009 og siden har sporten vokset helt vildt. Der kommet mange flere stævner og selvfølgelig deltagere. Selvom det stadig er en mindre sport i det store billede, så vokser den virkelig og at vi har store atleter som Javier Gómez og Mario Mola er selvfølgelig noget som hjælper. Medierne er også begyndt at give det mere fokus, hvilket også gør at sporten bliver mere professionel. Samtidig er age group niveauet virkelig blevet godt.

 

Hvad er dit eget favorit Ironman distance stævne i Spanien?

Lanzarote og Vitoria. De er meget forskellige, men begge er helt fantastiske stævner. Lanzarote har noget mytisk og historisk over sig, hvis du er en triatlon nørd og den hårde rute og det specielle landskab, gør det virkelig til en speciel og fantastisk oplevelse.

Vitoria er nok det bedste stævne her i Spanien. Marathonen igennem Vitoria by er helt fantastisk. Nu er i danskere jo heldige med KMD Ironman Copenhagen, som har en af de bedste marathon ruter og opbakning undervejs i verden, men Vitoria er også helt fantastisk på den front.

 

Og den bedste halv Ironman i Spanien?

Zarautz – Ingen tvivl om det. Det er en af de ældste triatlon stævner i Spanien og et fantastisk stævne. Det er en vild svømning, en bakket cykelrute og en super crowdet løberute midt i Zarautz by.

70.3 Barcelona er også virkelig fed, med en super flot, men vanskelig cykelrute. Det er blot 50 km nord for Barcelona, så det er også en god mulighed for at besøge byen.

 

Hvad med Olympisk distance?

Der vil jeg helt klart anbefale Porto Colom på Mallorca, San Sebastián og Banyaloes. Det er traditionelle stævner der køres i flotte omgivelser. Der er også en Olympisk distance i Barcelona, som er fed fordi det er midt i byen.

 

Andre legendariske stævner som folk skal smide på deres bucket list?

Pálmaces har et stævne format som er mellem Olympisk distance og halv Ironman. Det er et fedt stævne med meget højt niveau, hvis man gerne vil teste sig selv. Fuente Álamo er desuden den mest populære sprint distance. Alle deltagere sover det samme sted dagen inden, så det er en kæmpe triatlon fest.

 

Du bor selv i Barcelona, en by som mange danskere rejser til. Hvis vi har nogle atleter der læser med, som besøger byen, kan du så give dem nogle tips til hvor de kan træne? Som turist, hvor er de bedste steder at svømme, cykle og løbe?

Barcelona har super mange muligheder for at træne. Løb og svømning er nemt, da der er masser af parker at løbe i og fordi man kan svømme i havet.

Det bedste sted at løbe er Carretera de les Aigües. Det er en flad grusvej uden bileder, som går parallelt med byen oppe i bjergene. Udsigten er fantastisk og der er masser af afstikkere du kan tage hvis du vil løbe trail eller køre mountainbike. Parc de la Ciutadella er desuden også et godt sted at løbe, da det ligger tæt på centrum. Der er også rigtig mange som løber langs vandet, men det er ikke en god idé om sommeren, da der er for mange mennesker.

I forhold til svømning, så har vi jo havet, så det er perfekt til at få trænet åbenvandssvømning. Dog er vandet rimelig koldt fra november til april. Resten af året er det fantastisk at svømme der. Der er også masser af svømmehaller i hele byen.

Cyklingen er lidt mere tricky, da der er mange biler. Hvis du er inde i byen vil det tage dig 20 til 40 minutter at komme ud til nogle mere rolige og mindre trafikerede veje. Men når du først er ude er det helt fantastisk. Vi har lang og korte stigninger, flade veje… alt! Jeg elsker at cykle omkring Barcelona. Den hurtigste vej ud er at nord langs kysten (også ruten til Ironman Barcelona) eller at køre op af Collserola bjerget.

 

I Spanien, hvor er så det bedste sted at tage på træningslejr. Hvor ville du selv tage hen?

Der er rigtig mange steder som er oplagte til træningslejre. Det kommer lidt an på hvornår på året man vil afsted. Er det om vinteren, så er der ikke noget sted som de Kanariske øer, hvor vejret stadig er lækkert. Så fra december til marts er Lanzarote og Fuerteventura nogle af de bedste muligheder.

Derudover er Mallorca og Banyoles / Girona også gode steder til triatlon lejre. Hvis du gerne vil have nogle højdemeter på, så er Pyrenæerne i Cerdenya regionen rigtig fede. Dog er vejret ret ustabilt, når det ikke er sommer.

Men derudover er der masser af steder at tage til, som fx Calpe og Granada. Listen er lang 🙂

 

Hvor meget medieopmærksomhed får triatlon i Spanien? I har en af verdens bedste triatleter i Javier Gomez Noya. Er han meget kendt i Spanien?

Jeg synes at det bliver bedre og bedre. Han er populær, men ikke så kendt som hans resultater egentlig retfærdiggør. Der kommer mere og mere medieopmærksomhed til og også sponsorer fra brands som ikke er triatlon-relaterede (hvilket er et godt tegn på at sporten bliver større). Det er selvfølgelig ikke ligesom fodbold, men den vokser.

 

Tusind tak for din tid Vicenç. Nyd træningen i og omkring Barcelona

 

 

Facebook Twitter Google+ LinkedIn
Nikolaj
Nikolaj er marketingchef hos OOB life. Nikolaj har selv brugt OOB life til at træne op til Ironman, marathon og ultraløb. Hos OOB life har Nikolaj ansvaret for at vi får spredt god træning ud til så mange som muligt.