Efteråret er over os, og vinteren er så småt på vej.
Det betyder blandt andet, at mange motionister begynder at tænke på de kommende udfordringer de ønsker at stille sig selv.
Måske det er et 10 km løb, en marathon, en triatlon, ironman eller måske et ultraløb?
Mulighederne er mange, men ligegyldig hvad udfordringen er, så bør man forberede sig – i hvert fald hvis man ønsker, at det skal være en god oplevelse.
Mange træningsforløb begynder derfor på dette tidspunkt af året.
Det er helt almindeligt at være super motiveret i efteråret/tidlig vinter, og man føler stor fremgang og at man blot bliver bedre og bedre.
Når du træner så er det let at fokusere på en masse træning.
Er det ens fokus kun på træningen, så vil men men stor sandsynlighed komme til at opleve stor træthed – og i værste tilfælde; overtræning.
Træning og træthed hænger nemlig tæt sammen. Meningen med træning er at man bliver træt og så indlægger hvile, hvorefter man vil opleve det man søger – en tilpasning i sin fysiske form.
Træning kan beskrives:
Stress + hvile = respons
Sagt på en anden måde – træning alene gør det ikke.
Dette enkelte regnestykke fungerer på flere plan.
Er man meget frisk vil du kunne overgøre din træning i en periode og stadig føle dig frisk.
Pludselig vil du så kunne opleve at du ikke får forbedringer – ja nogle kan opleve de bliver decideret dårligere.
Der er her oftest ikke tale om at de er blevet dårligere, men blot at de har ophobet for meget træthed i kroppen.
Derfor er hvile nødvendig – dette er ikke nødvendigvis at holde sig helt i ro, men oftest er det bedre at træne hvad kan beskrives som aktiv restitution; jogging, rulletur på en cykel, gåture etc.
At nå dertil hvor man er tvunget til at tage en lang periode med aktiv restitution er oftest en dårlig strategi, da den ødelægger den mest effektive måde at bygge form på; kontinuitet.
Det er med andre ord en rigtig god ide at forebygge træthed i din træning.
Det gør du ved løbende at indlægge hviledage/dage med aktiv restitution således at du aldrig oplever du skal trække dig gennem en træningsuge.
I OOB Coaching råder vi altid:
Aldrig mere træt end 2-3 dages hvilke, og du kan performe godt i træning
Husk: Træthed er formålet med træning, kunsten er at indlægge hvile når der er behov for det.
Sørger du for at overholde reglen om at 2-3 hviledage vil kunne gøre dig frisk, så er du sikker på aldrig at skulle holde lange pauser fra træning.
Et endnu større plus ved dette er, at du oftest vil opleve støre glæde ved træning hvis du udlader at træne for hårdt.
Happy training!




Facebook
Instagram
Youtube