Sådan balancerer du træning i en travl hverdag

Hvordan får man træning flettet ind i en travl hverdag, når man både har familie, job, venner og andre interesser der skal passes? Det er en situation langt de fleste af OOB’erne skal forholde sig til, når de begynder med struktureret træning hos os.

Det er nemt at fylde sin hverdag helt op og det er nemt at få dårlig samvittighed, hvis man ikke lige når al træningen. Hvis man ikke formår at finde balancen er der også risiko for at man ikke får passet sine andre forpligtelser, som er vigtigere.

Aleksandar, når det kommer til træning, kan du så fortælle os lidt om vigtigheden ved at have sine prioriteter i orden?

Det er vigtigt for ingen er super mennesker. Det er umuligt at bruge mere tid og energi end man har og på den anden side er det også umuligt at nå sine mål, hvis man ikke yder en indsats. De som tror de kan nå alt og de som tror de ikke behøver at yde for nå deres mål, findes ikke.

Man kan i korte periode godt prøve at mase en masse træning ind i en travl hverdag, men resultatet er altid det samme. Man bliver udbrændt, mister sin gnist, gør folk omkring sig irriteret fordi man er for egoistisk og man fjerner glæden ved at træne mod et mål.

På samme måde bliver man også svært skuffet hvis man har sat sig et mål uden at afsætte tid til at forberede sig til at nå det. De som sætter sig mål uden at dedikere tiden vil heller ikke finde nogen større glæde i at træne. Her bør man enten justere sit mål eller kigge på hvad man synes er vigtigt at prioritere.

De gange du er stødt på folk som ikke har fundet en balance med træningen og enten er gået døde i træningen eller fx har overtrænet, hvad har så været udfordringen? Hvor er det gået galt for dem.

Der er to primære årsager.

Den første er at det kan være vanskeligt at vide hvordan man bør træne. Mange tror at træning handler om hvor hårdt man presser sig selv. Det er desværre totalt forkert.

Vi skrev for måneder siden et indlæg om hvorfor man skal kende forskellen på “working out” og “training”.

Den anden årsag er det er svært selv at være sin egen træner. Hvornår har man brug for ekstra hvile og hvornår bør man presse lidt hårdere på? Det er rigtig vanskeligt at vide, men endnu mere vanskeligt er det faktisk at gøre hvad man ved man burde gøre.

Det er super svært at give sig selv nogle træningsfrie dage, selvom alle tegn i ens krop skriger til himlen om at det er hvad man har behov for.

Træning er for mange forbundet med noget som er arbejde. En nødvendighed og noget hårdt slid. Hvordan påvirker det balancen i hverdagen, hvis det er sådan man ser på træning?

Jeg plejer at joke, at der jo er så mange ting i livet der kan være udfordrende og hårde, så man skal være godt fjollet hvis man gør sin fritid til en sur pligt.

Det kan lyde som logik for burhøns, men det er faktisk mere vanskeligt at omsætte til praksis. Ligegyldig hvor ambitiøs man er, så er det vigtigt at man gør sin træning til noget man nyder.

Jeg kender ikke mange der er dygtige til noget som ikke giver dem et smil på læben at lave!

At nå sine mål kræver tid. For at gøre noget i lang tid skal man synes det er sjovt. Gør man ikke det kommer der til at ske en af to ting. Enten mister man motivationen og stopper med at forfølge sin drøm eller man når målet, men tænker bagefter at det slet slet ikke var prisen værd.

Hvad er dit råd til folk som ser træning sådan. Hvordan får de noget mere sjov ud af træningen?

Det er et vanskeligt spørgsmål, for der er så mange forskellige grunde til at folk havner i disse situationer.

Grundlæggende er det dog vigtigt at huske hvorfor man i sin tid begyndte at træne. Jeg har endnu ikke mødt nogle der begyndte at træne fordi de gerne ville miste deres gnist og gode humør. Føler man at man er røget lidt af sporet er det godt at gå tilbage og minde sig selv om hvorfor man begyndte i sin tid.

Hvordan kan struktureret træning med en personlig træner hjælpe i en travl hverdag?

Ud over at vide præcis hvordan tiden til træning bedst bruges for at opnå dine mål, så vil en personlig træner kunne øge din forpligtelse til træning og booste din motivation. Det at får tilrettelagt sin træning, så det passer med ens kalender skaber balance, så ens træning ikke går ud over familie, venner, arbejde og andre ting man gerne vil bruge sin tid på.

Derudover er det også noget lettere at komme afsted de dage hvor man er lidt træt efter en lang arbejdsdag, for der er en der holder øje med en. Ryger motivationen ned, så er det også godt at have en der kan hjælpe en med at bevare det korrekte perspektiv på tingene, så man kommer tilbage på sporet.

Kan man træne på en bestemt måde for at træne mere effektivt, så man får mere ud af timerne og ikke behøver at træne så meget?

Ja, i den grad.

Her ser vi rigtig meget hvordan vi kan hjælpe de som træner med os.

Det er helt klassisk at  nogle begynder at træne med os i OOB life. De bliver ofte lidt utrygge ved at de skal træne mindre, men så snart de kan se at de rent faktisk bliver bedre og får de resultater de drømmer om, så følger de let vores tilgang til træning.

Helt konkret er det vigtigt at man ikke tror at antallet af timer man træner giver garanti for resultater. Træning skal planlægges ud fra antal gange man har tid til at træne, varigheden af ens træninger og så intensiteten i træningen.

Præcis hvordan disse 3 parametre sammensættes optimalt afhænger af ens mål, baggrund og tidsmæssige rammer for at træne.

De fleste oplever perioder med stor belastning. Det kan være at børnene er syge eller at man har en deadline på jobbet. I de perioder føler man måske at træningen er sværere at nå end normalt. Hvornår og hvor meget bør man bakke af træningen?

Det handler i meget høj grad om at forstå at blot fordi man har en plan, så betyder det ikke at den skal følges for enhver pris.
I OOB life planlægger vi træningen “feedback baseret”. Det betyder at den kommende træning planlægges efter hvordan den forgangne er gået.

Har man været syg, travlt på jobbet eller på anden måde været forhindret i at træne, så skal den kommende træning være tilpasset det.

Kan træningen også komme til at fylde for meget?

Ja, alt for meget. I sportsgrene som løb, triatlon og cykling er der en tendens til at kigge på hvordan de professionelle gør og så prøve at følge de råd. Det er virkelig en fjollet tilgang.

Jeg har selv været professionel, jeg har hjulpet adskellige andre professionelle og også trænet motionister som var alt fra begyndere til vindere af deres aldersklasser og min konklusion er klar: Lad være med at prøv at efterlign andres træning.

Det er fint at tage nogle træningsprincipper, men lad være med at kopier andres træningsprogrammer og tro at de også vil passe godt til dig. Som nævnt tidligere er det vigtigt træningen er sjov. Bliver træningen et åg over ens skuldre, så er man røget af sporet og bør standse op og gøre en indsats for at komme tilbage på sporet igen.

Mange søger i bund og grund en sund, stabil livsstil hvor træning er en fast bestanddel uden at den bliver for stor eller helt forsvinder. Det kræver om noget, at man har balance i hverdagen og livet. Er der noget man skal passe på med at gøre, hvis det er målet?

Grundlæggende skal man holde øje med om ens træning begynder at fylde mere en den bør.

Eksempelvis oplever man at man ikke vil gå til en fødselsdagsfest flere måneder før ens stævne eller man mister sin lyst til at være social, skal man standse op. I Danmark er vi så heldige at vi kan skabe et liv der er virkelig frit og vi har en masse valgmuligheder. Det er når træningen begynder at konflikte med ting den egentlig ikke burde, at man bør overveje om måden man griber sin træning an på, er optimal for en selv.

Er det overhovedet muligt at træne til fx marathon eller Ironman, uden at det skaber ubalance?

Ja. Det er det i den grad. Det kan dog være lidt svært at vide præcis hvordan man griber det an, men det er blandt andet en af de ting vi rigtig gerne vil hjælpe de som træner hos os med.

Har du fået blod på tanden? Klik her for at komme igang med en løbtræner eller her for at komme i gang med triatlon træning.

Facebook Twitter Google+ LinkedIn
Nikolaj
Nikolaj er marketingchef hos OOB life. Nikolaj har selv brugt OOB life til at træne op til Ironman, marathon og ultraløb. Hos OOB life har Nikolaj ansvaret for at vi får spredt god træning ud til så mange som muligt.