Træning mod La Marmotte- interview med Rasmus Wolffhechel

Familie, arbejde og hede cykeldrømme kan være en svær kombination.
Hvordan finder man både tid og energi til at kunne levere i alle rollerne?

Hos OOB life specialiserer vi os i netop at hjælpe løbere, cykelryttere og triatleter med at finde og fastholde denne balance.

Et af sommerens store cykelmål, La Marmotte i Frankrig, nærmer sig.
Vi interviewede Rasmus Wolffhecel for at tale med ham om hans træning, sommerens cykeludfordring og forstå lidt om hvorfor han holder af at cykle.

Rasmus, tak for at tage dig tid til at give et interview her til OOB life bloggen.
For de som ikke kender dig, kan du give en kort beskrivelse af hvem du er, hvor du holder af at træne og naturligvis hvad du træner mod i øjeblikket.

Jeg hedder Rasmus, jeg er 50 år gammel og bo i Værløse med min hustru og vores 2 drenge. I mit arbejdsliv er jeg selvstændig økonomikonsulent og har opgaver hos større virksomheder i Københavnsområdet.

Jeg holder meget af at cykeltræne i området omkring Værløse. Det afvekslende terræn med skov og bakker gør at cykelturene aldrig bliver ensformige. Jeg har cyklet i mange år, med nogle afbræk, hvor jeg har fokuseret på løb i stedet, men de seneste år har jeg stort set kun cyklet.

Siden november 2018 har jeg trænet for at gennemføre La Marmotte 2019.

Et cykelløb som La Marmotte er jo super fedt, men det er jo et terræn der ligger noget fjernt fra de ruter man kan cykle i Danmark.
Hvorfor er det lige dette mål du har sat dig?

I oktober måned 2018 spurgte min kammerat Kristian mig, om jeg ville ham til La Marmotte 2019. Min umiddelbare reaktion var, at det lød som en udfordring, der var mere end jeg kunne overskue. Jeg var ved at afslutte en længere konsulentopgave, som havde kræve en ekstraordinær stor indsats i hele 2018, så min træningsindsats havde været begrænset. Det gav den naturlige effekt, at min form var meget langt fra, at kunne klare sådan en udfordring. Desuden havde jeg en kampvægt på lidt over 100kg, så de mange højdemeter lød urealistisk. Men tanken om at køre det legendariske løb kunne jeg ikke slippe, så jeg tog imod udfordringen.

Jeg har de seneste år været med cykelklubben Velo Pave fra Farum i Nice på nogen 4 dages ture, samt være i Belgien 2 gange og kørt motionsløbene Flandern rundt og Liege-Bastogne-Liege, så det at køre motionsløb og køre opad er ikke hel fremmed for mig. Der er noget tiltrækkende over at cykle i de omgivelser, så jeg glæder mig til at komme til Frankrig.

Cykling i bjerge er jo unægtelig noget anderledes end cykling på flad landevej. Hvordan forbereder du dig til udfordringen der venter?

Da jeg sagde ja til at køre La Marmotte, var jeg samtidig klar over, at skulle dette blive en god oplevelse (om end stadig hård), så skulle jeg have hjælp til at strukturere træningen. Desuden skulle jeg have nogen, jeg skulle stå til ansvar for, ud over mig selv, når der skulle findes tid og motivation til at træne. Jeg ringede derfor til OOB life og talte med Aleksandar. Vi havde en god snak om mine mål og erfaring, samt hvor meget tid jeg kunne kaste ind i træningen. Herefter gik vi i gang stort set med det samme. Jeg træner 6 dage om ugen, hvor de 4 er cykeltræning og 2 er cirkel/styrketræning hjemme. Jeg startede i november 2018 og derfor var det ikke muligt at cykle udenfor i hverdagene.

Læs her interview med andre der træner med OOB life. Vi har garanteret trænet en med samme baggrund som dig.

Jeg kørte derfor de 2 træningspas på hometrainer – typisk om aftenen, mens weekendtræningen lørdag og søndag var på gravel-bike i skovene omkring Værløse. Efter vejret er blevet varmere har jeg sat hometraineren til side. Nu kører jeg primært de 2 hverdags træningspas som en kombination af transport til/fra arbejder (ca. 20km hver vej) som forlænges hvis nødvendigt.

Der ud over har jeg været på en 4 dages tur til Alicante for at cykle samt deltaget i Grejsdalsløbet – begge dele for at få trænet længere og stejle stigninger, samt at får kørt nogle lange ture.

Hvis man er bidt lidt af cykelsport, så ved man jo at professionelle cykelryttere sætter en stor ære i at træne i mange timer.
Hvordan kombinerer du din passion for cykling med livets andre gøremål? Har du eventuelt nogle erfaringer du vil dele, der kan hjælpe en med at holde “training – life” balancen?

For mig har det handlet meget om at have en god og klar aftale med familien. Så inden jeg gik i gang sørgede jeg for at have talt det igennem med min hustru. Hun var heldigvis helt med på ideen. Det hjælper også at hele familien er glad for sport og alle bruger meget tid på deres egen aktiviteter. Jeg sørger også for at ligge så meget træning på de samme tidspunkter, som resten af familien er væk til træning. Så går det mindre ud over familien.

Kombinationen af transport til og fra arbejde er helt genial. Jeg skulle alligevel bruge godt halvanden time på transport som nu bliver konverteret til træning. Det kræver lidt planlægning og afhænger selvfølgelig af, at ens arbejde er foreneligt med omklædning og cykeltransport.

Det kan lyde som en kliche, men jeg syntes at de timer jeg bruger på træning kommer godt igen både i forhold til familien og arbejdet, da det giver overskud til at være tilstede.

Hvad er årsagen til du har valgt at træner med OOB life?

Da jeg skulle vælge træner afsøgte jeg markedet og talte med forskellige. Jeg fik anbefalet OOB life af min kammerat Kristian og efter samtalen med Aleksandar var jeg ikke i tvivl. Konceptet og erfaringen kombineret med en skarp pris gjorde udslaget i forhold til andre udbydere. Og jeg har ikke fortrudt et eneste øjeblik og kan kun anbefale OOB life, hvis du vil træne seriøst.

Hvis du skulle fremhæve en ting din træner i OOB life hjælper dig med, hvad vil det så være?

Aleksandar har forstået at sammensætte et program der startede på det rigtige niveau og gradvist er øget. Det vil sige det var udfordrende, men ikke drænede min fysik mere, end at jeg konstant har haft overskud til at glæde mig til næste træning. Desuden har han hele tiden været god til at kommentere de enkelte træninger og krydre med indspark og gode råd.

Jeg har fuld tillid til, at programmet får mig klar til La Marmotte.

 

Tak for interviewet Rasmus. Vi ønsker dig al mulig held og lykke til La Marmotte.
Husk at følg din race plan 😉

Facebook Twitter Google+ LinkedIn
Aleksandar
Aleksandar Sørensen-Markovic er stifter og ejer af OOB life. Aleksandar er tidligere professionel triatlet og har top 10 resultater i internationale Ironman stævner bag sig. Han har de seneste 8 år trænet mange hundrede personer, fra nybegyndere til elite atleter.