Martin Attermann deltog for et par weekender siden i Race around Denmark. Et cykelløb på 844 km ganske mutters alene.
Et stævne for tosser eller den ultimative personlige udfording?
Egentlig et godt spørgsmål. Vi har interviewet Martin for at få lidt indblik i løbet og for at forstå hvad der fik ham til at stille sig selv den udfordring!
Du har lige gennemført RAD – (Race around Denmark) 844 km cykling og lige blevet gift. To store ting. Men ud over de to ting, hvem er du så og hvad har fået dig ind i ultracykling?
Det er et godt spørgsmål. Jeg er en ung mand på 33 med ambitioner for livet. Er netop blevet gift med Sofie. Når jeg sætter mig nogle mål, skal de indfries.
Til dagligt arbejde jeg som geotekniker i offshore branchen. Det er en international branche. I perioder kræver en del rejseaktivitet, som godt kan gøre det lidt svært at nå alle planlagte træningspas.
Jeg begyndte at cykle for 8 år siden. Det startede som ren motionist ved at jeg begyndte at cykle til og fra arbejde et par dage om ugen. Syntes selv det var mega sejt når jeg havde 25 km på arbejde. Det har stille og roligt udviklet sig efter “mere vil have mere princippet”.
Som nævnt har du gennemført RAD. Hvad fik dig på den ide og hvordan var det at deltage i løbet?
Jeg har prøvet kræfter med Melfar24 to gange (24 timers cykelløb), men synes ikke det er lykkedes mig at indfri mit mål nogle af gangene. Jeg har derfor følt, at jeg har haft lidt “unfinished business” med den lange distance. Mine tidligere erfaringer ved Melfar har gjort det klart for mig, at jeg har rigtig svært ved at cykle natten igennem og klare mig med meget begrænset søvn. RAD har skruet lidt på setuppet i forhold til Melfar, de ændringer er jeg overbevist om endte ud til min fordel.
Her kan blandt andet nævnes at Melfar startede kl.10, så man ramte de mørke timer med 400 km i benene. Til RAD havde jeg start kl.18.06 som gjorde at det allerede blev mørkt efter etape 2, 160 km. Så den første nat var der stadig meget mentalt overskud.
Martin Attermann, Race Around Denmark 2019
Det giver næsten sig selv at det er krævende at cykle 844 km i et hug. Hvad gjorde du får at bevare motivationen undervejs og ikke bare dreje fra ved en tankstation?
Jeg kørte klassen Challenge Supported, det betyder jeg har haft en følgebil med som assistance til at gøre vandflasker klar, mad osv. Det har været en kæmpe hjælp for mig! Bilen havde jeg besat med en god kammerat jeg har cyklet en del med og som også har hjulpet mig tidligere til Melfar24 og min kæreste. Så det er to personer, der ved, hvordan jeg reagerer når jeg ikke får sovet i to nætter, bliver presset på cyklen og egentlig meget hellere bare vil hjem.
Min kæreste havde inden start lavet sjov med at hvis jeg blev træt/ugidelig undervejs ville hun sige “Nej” til vores kommende bryllup. Allerede inden start syntes jeg, at det var en rigtig dårlig joke. Jeg fik hende til at love, at hun i stedet ville tale mig til ro når jeg var allermest presset.
Det er helt klart mit support crew, der skal have æren for jeg kom i mål! I løbet af den første nat tog sidevinden til. Mens jeg cyklede fra Egense til Slettestrand i hver sin ende af Limfjorden. På dette tidspunkt fulgte jeg GPS’en en etape af gangen, så tænkte faktisk ikke videre over hvad jeg havde i vente. Det var først da jeg skulle krydse en dæmning kort før Slettestrand det gik op for mig de næste mange timer kunne blive rigtig spændende. Hele turen over dæmningen kørte jeg med en legitim frygt for at venstre pedal røg i asfalten næste gang jeg trådte eller at vinden bogstavelig talt ville rykke mig af vejen og ned i vandet. Det var voldsomt!! Det gik her op for mig at de 300 km fra Slettestrand til Esbjerg virkelig ville trække tænder ud.
Hvad var den største overraskelse for dig ved at deltage i løbet?
Jeg blev virkelig overrasket over, hvordan det lykkedes for mig at slå hovedet fra og følge den strategi, der blev lagt i følgebilen. De havde 100% styr på, at jeg holdte et fornuftigt energiindtag så jeg ikke gik sukkerkold. De havde også arrangeret at nogle fra min familie kom og heppede på mig langs Ringkøbing Fjord. Det gjorde virkelig indtryk på mig, hvor meget det betød for mig. Bare det at jeg fik at vide, at de kom, gav mig energi til at fortsætte i flere timer.
Du er jo en erfaren cykelrytter. Hvorfor træner du med OOB life?
Det er faktisk ret simpelt. Som du selv har bemærket, har jeg gang i ret mange ting, der alle kræver en del tid, specielt mit arbejde har i foråret krævet en del ekstra fra mig sammen med planlægningen af vores bryllup, har du været efter mig nogle gange når jeg har sprunget sidste interval over. Eller i værste tilfælde hele træningen.
Læs her interview med andre der træner med OOB life
Så jeg ønsker simpelthen max kvalitet for den tid jeg har til rådighed på cyklen. Jeg kunne sagtens selv planlægge nogle træningspas, men jeg har ingen baggrund for at få intensitet og intervallernes varighed til at give mening. Jeg ville ende med at planlægge at køre mig selv helt over på de første 2 min og skippe resten. Samtidig hjælper det mig også at der er en anden der faktisk forventer noget af mig, så er det lidt sværere at få så ondt af sig selv og, at der er OK at springe resten over efter runde 3 bare fordi tænderne skal bides lidt hårdere sammen.
Hvis du taler med nogle der er nysgerrige på ultracykling og overvejer at kaste sig ud i den udfordring. Hvad vil dit bedste råd til dem så være?
Lad vær’!! Ej spøg til side 🙂 Det at træne sig i form til et løb som RAD er max 10% er de kompetencer der er brug for på dagen. Det er et mind game uden lige.
Når man cykler mod vinden 15 timer i træk, holder planlagt intensitet og kan se at hastigheden er 15-18 km/t skal man ikke bruge lang tid til at overbevise sig selv om det hele er lige meget når det samtidig regner og er koldt. Et hurtigt kig på startlisten vidner også om jeg har fået noget af en ilddåb i RAD regi, hvor personer med rigtig meget erfaring inden for ultracykling, nogle virkelig hårde typer, har valgt ikke at gennemføre løbe. Når det så er sagt, er det klart en af de største oplevelser at komme igennem sådan et løb, og så er det, det hele værd. Man skal bare være opmærksom på, at det kræver meget mere end blot at køre på cykel.
Jeg tænker at du efter RAD og efter dit bryllup har brug for at puste lidt ud. Hvad byder resten af sæsonen på for dig?
Efter RAD har jeg haft store problemer med mine fingre sover. Noget så simpelt som at holde på kniv og gaffel eller logge på computeren på arbejde har vist sig fra en lidt anden side end normalt. Så jeg skal lige have et par uger hvor jeg får styr på nerver og finmotorikken. Derefter skal jeg have fokus på fart og styrke på cyklen igen, måske køre nogle licensløb.
Tak for interviewet Martin! Vi ser frem til at følgende dig i de kommende mål og ønsker tillykke med bryllupet og tænker at efter RAD at jeres ægteskab kan holde til lidt af hvert 😉
Facebook
Instagram
Youtube