Pia Allerslev kører KMD Ironman Copenhagen 2017

Pia Allerslev kender du sikkert til, hvis du bor i København eller fra tid til anden har været tunet ind på TV2 programmet “Vild med dans”.

Hvad du måske ikke vidste om hende er at hun de sidste mange måneder har dyrket triatlon.
Først var målet en halv ironman.
Kort efter et vellykket stævne ved KMD Ironman 70.3 Kronborg i Helsingør tilmeldte hun sig KMD Ironman Copenhagen d. 20. august.

Det siger sig selv at Pia ikke kan afsætte kæmpe mængder tid til sin træning. Ved siden af sit arbejde som Børne- og Ungdomsborgmester i København er hun nemlig også mor og i det hele taget meget socialt anlagt.

Jeg har stillet Pia nogle spørgsmål om hendes hverdag og hvordan pokker det er gået til at hun pludselig skal køre en ironman!

Hvordan ser en normal hverdag ud for dig?

Jeg står op kl. 6.30, få ungerne op, morgenmad, ud af døren, og som regel er det her jeg når min træning. Mellem 8 og 9 har jeg sagt, der ikke må være møder i min kalender. Det holder 3 ud af 5 dage. Og så står dagen ellers på møder, oplæg, flere møder – og i de uger jeg har mine børn, slutter arbejdsdagen senest kl 16 – og ellers kan den godt blive ved til meget sent. Når jeg har ungerne, så laver vi mad sammen, spiller spil, eller cykler/løber en tur, hvis vejret tillader. De er også rigtig glade for at tage med mig i “mit” træningscenter, som jeg deler sammen med de seje brandmænd i København.

Hvorfor startede du med triathlon?

Jeg har siden der første gang var et stort triathlon stævne i København været vildt fascineret af, at der var folk, der kunne gennemføre det – og også været meget stolt over, at vi kunne huse så store og seje arrangementer i København. Så prøvede 4:18:4 et par gange, så lavede jeg OL-distancen i 2013 – og har længe haft lyst til mere. Det er en fantastisk måde at udfordre sig selv på, og det bliver aldrig kedeligt, fordi man skifter i træningen hele tiden.

Hvad har det givet at gennemføre en halv Ironman?

En tro på at jeg KAN…! Træningen op til var helt perfekt. Jeg fik presset mig selv, men havde stadig mig selv med – og det samme skete under den halve Ironman; det var hårdt – men jeg vidste jeg kunne gøre det – og følte mig stærk. Og da jeg overhovedet ikke havde ondt i min krop i dagene efter, var beslutningen om at lave den hele ikke så vanskelig.

I en travl hverdag med familie og et krævende arbejde, hvordan får du så træning til at passe ind?

Jeg forsøger at træne om morgenen – så er det overstået – og jeg kan mærke det giver mig energi til resten af dagen. Når jeg er presset pga. tid, er det for mig helt perfekt med intervaltræningerne. Så selvom jeg kun når en halv time, føler jeg stadig det har givet noget.
Men ellers så bliver det mere i weekenderne. Jeg forsøger så vidt muligt at have mine børn og min kæreste med når jeg træner. Så bliver det til noget vi hygger også med – i stedet for, at jeg bare er hende, der altid lige skal være væk fra familien.

Kan du se at dyrke sport giver dig nogle fordele eller gode ting på familie og arbejdsfronten?

Når jeg har trænet har jeg mere energi og overskud – og er gladere. Det virker på både min familie og mit arbejde.
Derudover, så er det faktisk meget dejligt, at lave noget andet end sit arbejde, og kan begynde et møde med at tale om min lækre Cipollini cykel, der står på mit kontor – eller bare lige indskyde noget med et løb eller badevandstemperaturen i Københavns Havn.
Jeg har aldrig troet på man blev en bedre politikere – eller menneske – af kun at arbejde. Og for mig giver det så meget mening, også at kunne bruge “min” by, når jeg træner. Jeg løber på voldene på Christianshavn. Jeg cykler ude ved Amagerfælled. Der er en skøn cykelsti, og jeg svømmer i Havnebadet eller i lagunen ved AmagerStrandpark.

Efter din halv Ironman, satte du dig mål om at køre KMD Ironman Copenhagen.
Hvilke overvejelser gjorde du dig da du tog den beslutning?

Nu bliver det lidt pinligt. Min kæreste og jeg skulle fejre, at vi have overstået den halve Ironman i Helsingør. Det gjorde vi med en flaske rosé og en flaske champagne dagen efter. Og pga. lidt træthed i kroppen – og meget begrænset indtagelse af alkohol i et par måneder, så blev jeg lidt småberuset. Pludselig virkede det som verdens bedste idé, at skulle lave den hele allerede til august, i stedet for at vente til næste år, som ellers var min oprindelige plan.

Da jeg sendte en besked til min træner Aleksandar og spurgte, om han troede han kunne gøre mig klar til august – og svaret var “JA DA…!”, så var der ikke rigtig nogen vej ud af det igen… (-:

Og i den mere seriøse ende må jeg også sige, at jeg aldrig har været i bedre form. Jeg har aldrig følt mig stærkere og aldrig fået så meget ud af min træning. Alt det lagt sammen gjorde, at jeg godt turde og tør springe ud i dén udfordring, jeg har haft SÅ meget lyst til at klare gennem rigtig mange år.

Hvilket råd har du til andre som overvejer at melde sig til en halv Ironman, men føler at det er et utrolig stort projekt?

Jeg har faktisk 3 råd:

1. Få din familie med på projektet – og inddrag dem i så meget af din træning som muligt. Al træning kan tilrettelægges, så man ikke behøver være alene.
2. Få dig en ordenligt træner/træningsplan, så du kommer afsted, kan se de rette fremskridt og får opbakning fra een, der har forstand på det.
3. Del det op i mindre bidder oppe i dit hoved. Vent med at forestil dig selve løbet indtil du er meget tæt på. Se på det som en mulighed for at komme i god form, og hele tiden få mulighed for at variere din træning. Men tag det i små bidder – så er det til at overskue, og i takt med at din krop føles stærkere, bliver det også meget lettere for dig, at tro på, du selvfølgelig kan gennemføre en halv Ironman (eller en hel..!)

….allersidste råd: Husk at nyd livet mens du træner. Jeg har fundet lige præcis verdens bedste træner, der ved, hvad der skal til for at motivere mig. Udover ros og at kunne se resultaterne meget hurtigt; og det er at “få lov til”, at drikke et glas rosé eller rødvin efter en hård træning…. Det virker…og giver lyst til at træne hårdt hver gang, så man kan få en lille belønning.

Happy training!