Pernille Malling er en af de OOBere der i august løb over målstregen ved KMD Ironman Copenhagen.
Vi ved alle hvor en ironman slutter. Nemlig på målstregen, men hvor begynder hele processen til at beslutte sig for at køre en ironman?
For Pernille skal vi tilbage til 2009, hvor hun blev fundet på en cykelsti med karniebrud.
Mod alle odds kan hun nu kalde sig for ironman!
Vi har interviewet hende omkring hendes fantastiske rejse!
Først og fremmest tak for at være frisk på et interview med OOB life bloggen.
For de som ikke kender dig, kan du give en kort beskrivelse af hvem du er, hvor du holder af at træne og naturligvis hvad du træner mod i øjeblikket.
Jeg hedder Pernille, jeg er 42 år og mor til Isabella på 15 og Patrick på 13.
Min mand hedder Marting. Han er bosat i udlandet.
Jeg elsker at være aktiv og nyder fx at løbe marathon med mine venner og bekendte, men samtidig også at træne i Happy2Fitness (i Næstved), hvor der altid er godt humør og plads til at være lige den man er.
Jeg er netop blevet færdig med the Big Four, men er allerede så småt i gang med træningen frem mod næste ironman og ikke mindst klub 100 marathon ☺
Du gennemførte din første ironman i august i år, men det lå umiddelbart ikke i kortene at du den 18. august 2019 skulle gennemføre din første ironman.
Hvordan var din rejse frem mod stævnet?
I 2009 blev jeg en aften fundet besvimet med kraniebrud og 3 mindre hjerneblødninger efter et styrt på cyklen. I starten huskede jeg intet.
Jeg var døv på det ene øre og kunne ikke åbne øjnene. Min mand og mine børn kunne jeg ikke genkende.
Jeg brugte 1.5 år på at blive helt raskmeldt igen. Det var en lang sej kamp, hvor det at skulle lægge mascara og gå ud til postkassen var uoverskuelige bedrifter, der skulle deles op i mindre bidder. Men langsomt vendte det meste af hørelsen tilbage, og jeg blev i stand til mindre gøremål igen. I 2014 løb jeg mit første marathon. Det var en kæmpe sejr!
Når man har været sådan nogle oplevelser igennem, så tænker jeg man gør sig nogle overvejelser om hvad man skal bruge sin tid på.
Hvad tiltrak dig til ironman udfordringen?
For mig har det siden været utrolig vigtigt at bruge min tid på personer og aktiviteter, der gør mig glad. Men samtidig var jeg forundret over, hvad man kan, når bare man vil det nok.
Selvfølgelig har jeg også været heldig, at ulykken ikke var ”værre”, men samtidig har netop (h)JERN(e)viljen en kæmpe betydning, når man sætter sig mål. Det opdagede jeg i det forløb.
I min journal står der flere steder, at “patienten ikke virker realistisk omkring sin egen formåen”. Jeg tror det netop var den vilje og manglende accept af min situation, der gjorde jeg fik kæmpet mig tilbage til et helt normalt liv, trods mange bump på vejen.
Marathonet i 2014 var mit første bevis, året efter løb jeg 25 maraton og målet om at komme i klub 100 var sat.
Løbetræningen og de mange maratons var lidt ensformig og i 2017 spurgte min veninde, om ikke jeg skulle prøve kræfter med trisporten.
Jeg kunne kun svømme brystsvømning, men købte alligevel en brugt racer og så var jeg klar til Karrebæk-tri. Svømningen blev en mellemting af brystsvømning, rygcrawl og ren overlevelse, mens cyklingen gik fantastisk og løbet var katastrofalt, da jeg ikke rigtig havde fået trænet skiftet. Alligevel var humøret højt og jeg købte straks et nyt startnummer til Karrebæk og toppede den op med et startnummer til den halve ironman – drømmen om ironman var født – hvis jeg altså bare kunne få lært at svømme.
Jeg startede nu til svømning og fik omsider lært den svære crawl disciplin til husbehov, samtidig var jeg klar over, at jeg nok havde brug for lidt vejledning i kombinationen af de forskellige stilarter, hvor jeg kun vidste lidt om løb. Her valgte jeg OOB life, da netop deres måde at designe programmet på passede godt til mit liv.
At drøne over målstregen til Copenhagen Ironman i august var det vildeste øjeblik!
10 år efter at udsigterne til livet ellers havde taget en katastrofal drejning, havde jeg pludselig den vildeste titel – IRONMAN.
Efterfølgende er jeg overraskende nok landet på en samlet 11. plads i the Big Four.
Målet var at gennemføre ironman, men jeg har overrasket mig selv med mine resultater.
Jeg har ikke noget talent for hverken svømning, cykel eller løb – men jeg har (h)JERN(e)vilje!
I dine forberedelser frem mod stævnet, hvad vil du så sige var de vigtigste erfaringer du gjorde dig?
Den vigtigste erfaring frem mod stævnet er energibehovet. Jeg har aldrig under mine maratons været bevidst om, hvor vigtig energien var i træningen og selve løbet.
Derudover synes jeg, at et bike-fit i Endurance sport var virkelig godt givet ud.
Har du nogle råd til andre der måtte overveje at kaste sig ud i deres første ironman?
Fokus og troen på målet er altafgørende, og når jeg kan – så kan du også!
Når man sætter sig et mål om ironman, er det vigtigt at have baglandet i orden.
Ud over tiden man skal bruge på det, er det også vigtigt, at man gør sig klart, hvor mange penge man er villig til at bruge på det. Startnummer, cykler, hjul, tøj, træner osv. Der er altid en ny dims, man ikke tror man kan leve uden og alt i alt er det en ret dyr sport. Alt efter ambitioner vil jeg dog sige, at træningen/træneren er vigtigere end diverse professionelt udstyr.
Hvad er årsagen til du har valgt at træner med OOB life?
Træningsmængden hos OOB life er overkommelig, selv som mor til to med en mand i udlandet, da app’en gør det overskueligt og desuden giver mulighed for at rokere.
Den personlige sparring gør endvidere, at jeg føler mig mere forpligtet – også når de dage rammer, hvor man er travl eller umotiveret.
I min udviklingsrejse frem mod ironman har sparringen med Aleksandar været fantastisk.
ALLE har en mening om ironmantræningen, så det kræver tillid at lægge så mange timers træning i en andens hænder.
I starten tvivlede jeg på, om jeg virkelig kunne gennemføre en ironman med så ”få” timers træning. Aleksandar har en kæmpe viden på området og har været godt til at designe et program, der netop gjorde mig stærkere på de svageste steder og bedre på de gode. Desuden er træningen sammensat, så kroppen bliver ”belastet”, men ikke overbelastet.
Jeg havde aldrig opnået titlen uden hans hjælp.
Hvad er næste udfordring for dig? Har du allerede sat dig nye mål?
Jeg har på nuværende tidspunkt løbet 83 marathon. Så jeg mangler stadig 17 ☺ Desuden har jeg købt endnu et startnummer til ironman.
Trisporten er rigtig god for min krop, der trods træningen aldrig har været så skadesfri som i år.
Facebook
Instagram
Youtube