I uge 42 var der ekstraordinær lav stævneaktivitet hos OOBerne.
En der dog var i ilden har jeg valgt at dedikere dette indlæg til.
Jakob Plesner (forreste på billedet øverst) blev nummer 2 på 4 km trail ved Islev Trail.
Det blev til en samlet 2. plads.
Hvorfor gjorde det resultat mig glad?
Når vi uge for uge skriver om OOBerne der har været til stævner, så er det svært at skrive alle tanker og overvejelser der ligger bag resultaterne.
Men fordi uge 42 var så stille, så har jeg her mulighed for at dele nogle af de tanker jeg gør mig omkring dem jeg træner.
Jakobs præstation i weekenden gjorde mig rigtig glad.
Jeg kom i tanke om da jeg mødte Jakob første gang – det er mange år siden. Faktisk tror jeg Jakob er en af de OOBere der har trænet med os i allerlængst tid.
Dengang var Jakob en del af et projekt med Eik Bank, som skulle træne til Odense maraton.
Jakob havde ikke løbet tidligere. Jeg kan huske at jeg i min første email med ham troede han var en anden Jakob Plesner jeg havde mødt.
For at undgå misforståelser aftalte vi at ringes sammen.
Jakob er advokat og jeg kunne fornemme han havde givet maraton projektet nogle logiske tanker.
Han var usikker på om maraton projektet var noget for ham og han ville godt lige løbe 42 km alene, før han commitede sig til noget.
Jeg løber lige 42 km før jeg beslutter mig om jeg er klar til maraton
Heldigvis fik jeg overtalt Jakob til at prøve min tilgang fremfor den lidt mere hard core tilgang han selv synes var logisk.
Jeg kan huske han var noget skeptisk.
Siden er det blevet til flere marathons, ironman og massevis af stævner.
Uden at træde Jakob over fødderne kan jeg roligt sige at han var lidt i kontorform dengang vi mødtes. I dag er han super veltrænet, i god form og dælme om ikke os han er ved at lærer at disponere kræfterne.
Han forbedre sig stadig – weekendens resultat er bevis for dette.
Ud over det sportslige sjovt at man som træner og atlet lærer hinanden at kende.
Faktisk er det essensen af hvorfor jeg elsker arbejdet som træner!