Hvordan hjælper OOB life’s app dig i din træning?

Hos OOB life har vi bygget vores egen app. Appen er bygget og designet, så den passer 100% til den måde vi træner og kommunikerer med OOB’ere på, så de får det maksimale ud af deres træning. Arbejdet med udviklingen har kørt løbende over flere år og ikke fordi at det vi tilbyder har skulle ændres fundamentalt, men fordi vi skal være så gode som overhovedet muligt.

Cheftræneren tager os igennem tankerne omkring appen:

Der findes rigtig mange trænings apps derude. Hvorfor har OOB life sin egen app?

Det har vi gjort fordi vi først og fremmest ikke kunne finde det værktøj der bedst understøttede vores brugere på den måde vi gerne ville. Enten var løsningerne super nørdet eller meget mangelfulde.

Endvidere var der ingen anden app hvis primære formål er den menneskelige kommunikation mellem en bruger og en træner. Udover at lave software så har vi i OOB life en træningsmetode som er grundlaget for det vi laver.

OOB life appen er udviklet specifikt til vores træningsmetode og til vores brugere, så de på en sjov, enkel og effektiv måde kan følge deres træning og kommunikere med deres personlige træner!

Hvad er det overordnede formål med OOB life app?

Omdrejningspunktet er den kommunikation mellem en bruger og en rigtig træner!

Gennem kommunikationen kan vi som trænere planlægge, tilpasse og justere den korrekte træningsplan til den enkelte. Jo oftere man kommunikere, jo mere “delt ejerskab” bliver der over brugerens mål.

Som træner er der to typer informationer vi er interesseret i:

  1. Objektive tal. Det er tal som puls, fart, watt, distance etc. Disse kan vi automatisk få fra løbeure, cykelcomputere etc.
  2. Subjektiv fornemmelse. Dette er faktisk det vigtigste. Det er i denne subjektive feedback vi rigtigt lærer den enkelte bruger at kende.

Kombinationen af disse to former for information gør at man som træner klar kan forstå hvordan træningen forløber. Baseret på det kan vi lave de korrekte justeringer og tilpasninger!

Selvom jeg har været træner i mange år, så er det stadig fuldstændig fantastisk at mærke glæden fra en jeg træner lykkes. Det giver appen mulighed for!

Erstatter appen den menneskelige kontakt med min træner?

Traditionelt mødes man en gang imellem fysisk med sin træner. Vi har erfaret at vi faktisk både bedre kan vejlede, motivere og holde brugere forpligtet gennem daglig kommunikation via appen.

Appen erstatter ikke træneren, da der jo er menneskelig kontakt til en rigtig træner (der i øvrigt er træningsekspert), tværtimod er den et værktøj til at trænere kan gøre sit arbejde bedst muligt.

Kan jeg prøve appen inden jeg starter med at træne hos jer?

Det kræver en invitation at træne med OOB life, men er man blot nysgerrig på at prøve at træne med os, er man meget velkommen til at skrive til os enten på Facebook eller sende os en mail på info@ooblife.com. Så kan man sagtens prøve at træne med os i et par uger for at se om det er noget for en!

Hvilke features vil du fremhæve ved appen?

Der er rigtig mange, men personligt har jeg stor glæde af at træne med “Leif” som er vores animationsfigure der viser os styrketræningsøvelser.

Det er normalt noget jeg er slem til ikke at huske. Jeg er ikke 25 længere, så det er vigtigt at min egen træning også tager højde for mit langsigtede mål om at leve et sundt og aktivt liv i rigtig mange år endnu.

Derudover motiverer og forpligter det mig også at jeg ved at en af de andre OOB trænere holder øje med at jeg får trænet det vi har aftalt!

Hvordan hjælper appen trænerne med at være bedre trænere?

Vores app har to sider.

Den ene er hvad brugerne ser, men vi har også et “coach center”.

Her hjælper appen os med at holde styr på alle de detaljer der indgår i at udarbejde et træningsprogram der passer til den enkelte.
Derudover har vi et let og enkelt overblik over kommunikationen, så vi bedst mulig har grundlag for at skabe et succesfuldt samarbejde med OOB’erne!

 

 

 

 

 

 

Facebook Twitter Google+ LinkedIn
Nikolaj
Nikolaj er marketingchef hos OOB life. Nikolaj har selv brugt OOB life til at træne op til Ironman, marathon og ultraløb. Hos OOB life har Nikolaj ansvaret for at vi får spredt god træning ud til så mange som muligt.