En ironman kræver en ekstraordinær indsats. Ikke kun på stævnedagen, men i den grad også i forberedelserne op til stævnet.
Forberedelserne skal balanceres med familie, job, karriere, venner og andre interesser. Ingen let opgave, men lykkes man med at holde balancen, så vender stort set alle tilbage til udfordringen og lavere flere ironman stævner.
Den første ironman er dog noget ganske særligt.
Nicolai Juul er en af de OOBere der til august skal deltage i en ironman for første gang.
Ligesom for andre, så har Nicolai skulle balancere forberedelserne med rollen som kommende far, et krævende studie og et “almindeligt” liv.
Vi har talt med Nicolai om hvorfor han har valgt at udfordre sig med en ironman og også hvordan han får hverdagen til at hænge sammen, så drømmen om ironman forbliver sjov og noget til tilfører hverdagen en smule magi!
Tak for at tage dig tid til interviewet her kort tid før du skal i “ilden” til din første ironman.
Fortæl mig lige kort: Hvordan har nerverne her nogle uger før KMD Ironman Copenhagen?
Mine nerver har det umiddelbart godt her en lille måned inden den store dag. Jeg føler jeg har gjort alt hvad jeg kunne det seneste år for at gøre mig klar til mit store mål.
Så nu kan dagen bare komme an.
For de som ikke kender dig, kan du give en kort beskrivelse af hvem du er og hvad du laver, når du ikke er ude og finpudse formen til d. 18. August?
Jo det kan jeg da sagtens. Jeg hedder Nicolai Juul og er 23 år gammel.
Til dagligt er jeg studerende på CPH Business, hvor jeg lige har færdiggjort min uddannelse som Handelsøkonom, og skal efter sommerferien færdiggøre min bachelor ved at læse ‘International handel og markedsføring’ de næste 1,5 år.
Udover dette bor jeg sammen med min kæreste, som jeg venter en lille pige med til oktober. Jeg håber derfor at hun snart kan kalde sin far for ‘Irondad’ 😉
Det er vel okay at kalde dig for en “ironman rookie”.
Jeg ved at du tidligere har løbet et par maratons.
Hvad fik dig til at tage ironman udfordringen?
¨Mere vil har vil mere¨ Er det ikke det man siger?
Jeg har altid elsket sport og at være fysisk aktiv. Efter mange år som holdspiller til fodbold fandt jeg interessen for solo sport og især løb. Det blev dog hurtigt kedeligt, da man ikke havde noget overordnet mål at jagte. Jeg meldte mig derfor ret hurtigt til mit første marathon, og blev bidt af sporten.
Efterfølgende så jeg et opslag på de sociale medier, omkring en mand der havde gennemført ‘Big four’ Som det populært hedder, som består i at gennemføre et halvt og helt marathon, samt en halv og en hel Ironman. Jeg tænkte med det samme, at det vil jeg også. Så i august 2018, meldte jeg mig uden videre tøven til alle fire events og vidste at nu var der ingen vej tilbage, og jeg har endnu ikke fortrudt! – Ihvertfald ikke endnu..
Hvad har indtil nu været den største udfordring og hvordan er du overvundet den?
Puha.. Ja de hårdeste udfordringer kommer nok på selve race dagen, da jeg endnu ikke har prøvet at være fysisk aktiv i så mange timer i træk. Men nogle af de udfordringer jeg har oplevet som de hårdeste er nok det man som, hvad jeg vil kalde at være ‘seriøs’ sportsmand medfører. Nemlig de ting som man giver afkald på.
Man kan ikke på samme måde som ens venner og bekendte tage i byen hver fredag og lørdag og drikke hjernen ud fordi man har et langt træningspas dagen efter.
Man kan samtidig heller ikke være lige så social, som man har været fordi man efter en 5 timers lang brick session bare er træt med træt på, og måske ikke på samme måde har overskud til at tage til fodbold, i biffen eller ud og spise, som man tidligere har haft.
Jeg husker specielt en 30 års fødselsdag, som jeg for nylig var til som lå en lørdag aften. Forinden havde jeg været i svømmehallen en 1,5 time og haft et kort cykel træningspas. Jeg var derfor allerede på forhånd træt ved ankomst. Hele aften var jeg dog stålsat på at jeg kun en enkelt øl ville indtage den aften, fordi jeg vidste jeg skulle træne 4-5 timer dagen efter. Jeg overholdt reglen, og gennemførte mit træningspas den efterfølgende dag, men for søren hvor man savnede at drikke et par drinks og fyre den af.
I øjeblikket er træningen helt sikkert krævende frem mod din ironman, men hvordan har det ellers fungeret for dig at få indarbejdet træningen i hverdagen?
Ved hjælp af OOB life appen gør det det muligt for mig at strukturere min hverdag for min uge. Det gør det lettere for både jeg selv og min bedre halvdel kender ugeskemaet.
Appen hjælper mig til at på en overskuelig måned konstant at have overblik uden at miste pusten.
Måden jeg i praksis har fået det til at fungere har været ved at være fleksibel med min træning. Til tider står jeg op mens det stadig er mørkt for at få ens træning overstået. Samtidig med det, bytter jeg også tit om på mit lange træningspas, hvis jeg har arbejde i weekenden. Så kan jeg have et kortere træningspas inden arbejde og de lange på dage hvor jeg har helt fri.
Slutteligt er man også nødt til at prioritere sin træning oftest over noget andet. Jeg har sat mig det her mål om at gennemføre en Ironman, så derfor har mine bekendte også anerkendt og accepteret at jeg nu det her hele år har dedikeret meget af min tid til træning.
Hvad siger du til andre, der som dig har prøvet at løbe et maraton, men overvejer at prøve kræfter med en ironman?
Hvis du gerne vil, så lad vær med at vent og se om du får tid og overskud.
Tag i stedet initiativet og tilmeld dig eventet og betal deltagergebyret. Det gør automatisk at du nu er nødt til at få trænet, for nu har man altså tilmeldt sig en Ironman og det er bestemt ikke gratis.
Efterfølgende kan man så se frem til alle de omkostninger der følger med ud over tilmeldingen. Med en ny cykel, våddragt, tridragt, svømmehals entré og meget andet.
En sidste ting, få afklaret med din bedre halvdel og familie, at dette er altså noget du har sat dig for. Forklar din omverden at dine prioriteter kan forekomme for nogle egoistiske det næste år tid, men det er helt naturligt når man skal blive en jernmand eller kvinde.
Ironman Copenhagen fylder helt sikkert meget i dit hoved, men har du allerede nu planer for kommende udfordringer?
Først ligger CPH half en lille måned efter, som gør jeg gennemføre ‘Big four’. Dernæst må tiden vise, hvad det bliver til. Jeg skal være far til oktober, så nu må vi se hvor meget tid der bliver til træning og hvordan motivationen er. Men en ting er sikkert, jeg er ihvertfald ikke færdig med triatlon!
De fleste der kører deres første ironman tænker stævnet igennem rigtig mange gange i løbet af forberedelserne!
Hvordan vil en optimal dag se ud for dig d. 18. August?
En optimal dag er for mig følgende:
Op i god tid inden stævnet, få drukket min morgenkaffe og få spist min havregryn.
Dernæst få pakket mine ting og få kørt mod Amager strandpark hvor solen nu er ved at stå op.
Få pumpet ens cykeldæk til de magiske 8 bar. Få sat mine drikkedunke fast på cyklen og pakket gels’ne.
Dernæst komme i våddragten og få varmet op inden starten går.
Nu går starten så og jeg håber at komme fint fra start uden slåskampe. Finde efterfølgende et fint tempo og få overstået svømmedelen uden at støde ind i de ‘fine’ brandmænd.
Dernæst få våddragten af og komme i cykeltøjet og komme på cyklen og finde ens ben. Herefter at få en god lang cykeltur, få spist og drukket godt vigtigst af alt.
Dernæst efter de 180 km. Håber jeg at mine ben stadig er i live og kan bære mig igennem de 42 kilometer igennem Københavns gader.
Efter de 42 kilometer håber jeg stadig at have overskud til at fejre at jeg nu er en IRONMAN, og være stolt over jeg de sidste 12 måneder har trænet alt fra 5 til 10 gange på en uge og spist uendeligt meget pasta og slutteligt nok flæbe en tåre over det hele nu er overstået.
Facebook
Instagram
Youtube