Det er sikkert ikke en overraskelse for dig når jeg fortæller dig at jeg synes udholdenhedssport er fantastisk!
Jeg har brugt de sidste snart 20 år i udholdenhedssport. Det giver næsten sig selv at jeg elsker det, men årsagen vil måske overraske dig.
Jeg begyndte med at ville løbe et maraton. Senere var det fascinationen af at lave en halv ironman og senere en ironman der drev min motivation.
I flere år levede jeg som professionel triatlet og kunne rejse verdenen rundt, men det var aldrig de specifikke resultater jeg opnåede der drev min træningsglæde.
I stedet var det den livsstil der kom i slipstrømmen på det at have et sport sportsligt mål, som gjorde mig allermest glad!
Når vejen overskygger målet
For snart 10 års siden begyndte jeg at arbejde som træner her i OOB life. Siden da har jeg været med på rigtig mange menneskers rejse frem mod et stort mål. Jeg har erfaret at jeg langt fra er den eneste der ender med at holde mere af vejen end selv målet.
Mange der starter på et projekt om at løbe et maraton eller lave en ironman, begynder med at være fascineret af den store udfordring det er at klare disse udfordringer, men når målet er nået og de reflektere over de har været på, så er det den daglige træning og de oplevelser på vejen mod målet de har haft, som motiverer dem til at fortsætte end selve stævneoplevelsen.
Læs her om nogle af de som træner med os og hvorfor de træner?
Det er naturligvis et helt utrolig fed fornemmelse at løbe over en målstreg og havde brudt nogle personlige grænser. Det er dog sundt at kigge på præstationerne i lidt større perspektiv. Forberedelserne til en ironman eller et maraton mange måneders træning, mens selve stævnet er overstået på timer.
Derfor bliver det ofte vejen mod målet der bliver vægtet højere end selve præstationen, når den umiddelbare glæde ved at have brudt personlige grænser i stævnet, fortager sig.
Er sportsgrene som triatlon, løb og cykling sportsgrene eller livsstile?
Jeg synes det er et interessant spørgsmål at stille: Er udholdenhedssportsgrenene løb, cykling og triathlon livsstile eller sportsgrene.
Jeg bilder ikke mig selv ind jeg har svaret på det spørgsmå. Grunden til at jeg elsker udholdhedssport er at det er blevet en livsstil for mig.
Og jeg er ikke alene.
Jeg læste noget noget tid siden en artikel omkring løbemærket Brooks. Brooks har haft en stigende popularitet de seneste år, efter de fyrede deres udviklingsteam af hard core løbere. I stedet ansatte folk der i bund og grund ikke brød sig super meget om at løbe.
Nyder du rejsen eller nyder du målet?
Udholdenhedssport begynder oftest med et håndgribligt mål, der har en dato. At målet er konkret kan jeg godt lide. Det det lettere at lægge en plan frem mod målet!
Det er er i min optik ikke noget krav at man har et specifikt mål for at man er løber, cykelrytter eller triatlet, MEN det er min erfaring at de som starter med at sætte sig et specifik mål oplever større glæde, større motivation og i sidste ende er langt mere tilbøjelige til at gøre deres sport til deres livsstil.
Sportslige mål som et maraton eller en ironman har stor tiltrækningskraft. Det er jo et pirrende spørgsmål at stille sig selv: “Kan jeg gennemføre det ?”.
Vælger man at sætte sig selv sådan en udfordring, er det dog vigtigt at huske at det bedste du kan få ud af den udfordring ikke er en finisher medalje og et billede til at hænge over pejsen. I stedet en mulighed for at få en mere aktiv livsstil med massevis af fantastiske personlige, sociale og naturmæssige øjeblikke. Husk aldrig at gøre vejen mod målet til en sur rejse.
Til stævnet bestemmer du selv om du vinder eller taber
Alt for ofte bliver de store mål en sur pligt. Når målstregen krydses er det nærmere lettelse og glæde ved at være slut med den udfordring fremfor glæde der fylder.
Sker det synes jeg det er ærgerligt, for min egen oplevelse og min erfaring er at den største glæde man kan få ved disse stævner er sejren over sig selv og samtidig er den større glæde at finde i den rejse man har været på frem mod stævnet.
Den fornemmelse oplever man dog ikke hvis ikke man undervejs i sine forberedelser standser op og reflektere om man egentlig nyder vejen mod målet.
Gør du ikke det, så er det min kraftigste anbefaling at du sørger for at justere og tilpasse dine forberedelser så de er sjovt og så du kan se dig selv fortsætte også efter målstregen er krydset.
Det var faktisk en af årsagerne til at jeg begyndte OOB life. Jeg syntes alt for mange havde det forkerte fokus når de satte sig store mål.
Der er mange måder at indarbejde de sportslige ambitioner i hverdagen på, men lykkes det, så vil du i min optik opleve en større tilfredsstillelse end nogen finisher medalje kan give dig 🙂
God træning!
Facebook
Instagram
Youtube