Morten Falk Jørgensen – Ironman deput på 8 timer og 32 minutter

Morten Falk Jørgensen er en af de triathleter man let kan komme til at elske at hade.

Far, fuldtidsarbejde og første ironman i 8 timer og 32 minutter!!

Men bag den vanvittige ironman debut gemmer sig en rolig fyr med en utrolig stor appetit til at træne hårdt, og som har opnået ting i sit sportsliv der får hans ironman debut til ikke at stikke ud i mængden af flotte resultater.

Morten er i øjeblikket gået i gang med forberedelserne til næste sæson.
Jeg har stillet ham nogle spørgsmål så du kan blive lidt klogere på hvem han er og måske enda få glæde af noget af hans store viden om træning og performance!

Morten, din første ironman var noget af en debut.
Fortæl lige ganske kort hvordan din første ironman forløb?

Først og fremmest så var det en super fed oplevelse at lave min første IM i københavn. En ironman hvor næsten alt gik op i en højere enhed.
For at komme lidt igennem dagen, så følte jeg at jeg var rigtig godt forberedt og formen var hvor den skulle være. Havde længe drømt om at køre omkring 8:45 og havde talt med Aleksandar om chancen for det. Vi var begge enige om at det bestemt var en mulighed at køre omkring 8:45. At jeg så endte med at køre 8:32:16 var helt vildt.
I de sidste 4 dage op til stævnet havde jeg fået arrangeret at min hustru og 2 børn var taget ned til mine forældre, så jeg kunne få slappet rigtig godt af og ikke skulle tænke på så meget. På selve dagen havde min fantastiske nabo tilbudt at køre mig ud til stævnestart. Det var en helt bestemt atmosfære at komme til Amager så tidligt på dagen. Jeg fik kontrolleret de forskellige dele og fik gjort mig klar til start. Stod i 5 række, da min plan var en svømme omkring 56 min. Starten gik og jeg tænkte ikke så meget på at finde andre fødder, men mere om at finde min egen rytme. Undervejs tænkte jeg flere gange at jeg ikke skulle bruge for meget energi og det var minimalt hvor meget man kunne miste på svømningen. Da jeg rammer land igen ser jeg at tiden kun lige har rundet 52min. What, tænkte jeg. 🙂

Ud på cyklen og min stærkeste disciplin. Der gik heller ikke længe før jeg lå i front at blev bare ved med at øge derfra. Planen var at køre omkring 260 NP men undervejs valgte jeg faktisk at tage lidt af for at gennem noget til løbet. Stillede cyklen med 254 NP og en cykeltid på 4:23 (41 km/t). Lod mig rive lidt med af stemningen på løbet og løb derfor de første 7 km med 4:10 (planen var 4:25). Holdte derfra en lidt svingende pace. De vi manglede 10 km af løbet blev jeg så overhalet af Ed Baker (senere vinder) og ved 6 km igen kom Lars Dyrholm forbi. Jeg kunne intet gøre og måtte kæmpe med voldsomme kramper derfra. Var et par gange nød til at stå helt stille for at strække ud. Men jeg fik mig kæmpet i mål som nr.3 over all age group og nr. 12 inkl. Profeltet. Alt i alt en kanon fed oplevelse og fedt at de ting man har arbejdet med også virkede.

I 2020 er du tilbage på Ironman distancen. Jeg ved du har nogle mål for sæsonen, men jeg ved også at du netop har fået nyt job, som sikkert kommer til at gøre at “training – life” balancen kan blive udfordret.
Fortæl lidt om din mål og forventninger til den kommende sæson?

Ja, planen er som udgangspunkt at give ironman distancen et forsøg mere. Jeg er sikker på at jeg kan øge mit niveau på alle områder og specielt løbet. Jeg er pr. 2 januar 2020 blevet ansat som privatkundechef for Nykredit Hillerød, hvilket alt andet lige vil kræver en god omgang planlægning. Jeg får godt nok frigivet ca.1 time om dagen grundet kortere transport, men stillingen vil samtidig også kræve lidt mere af mig. Dog er jeg også sikker at jeg med god kontinuerlig træning kan opretholde og forbedre de områder jeg skal forbedre.

Jeg vil i 2020 gerne til Hawaii, men det er en forholdsvis dyr omgang hvilket kræver at jeg kan finde nogle samarbejdspartneren der kan se en ide i at støtte mit projekt. Det er endnu ikke helt fastlagt hvilke stævner jeg skal køre endnu. Mit mål er også at kunne se mig forbedre mig på alle 3 discipliner.

En ironman debut som din lyder jo fuldstændig sindssyg, men her er det jo også vigtigt at huske at din baggrund er ganske særlig.
Jeg ved at din træningskammerat Eskild Ebbesen også kører ufattelig stærkt på cyklen.
Umiddelbart kan der synes langt fra Bagsværd Sø til Hawaii. Hvad mener du din baggrund giver dig af fordele i forhold til det at dyrke ironman?

Jeg tror at det mindset og den mentalitet vi har opbygget på guldfireren gør at vi har visse “fordele” i forhold til en ironman.
Selve distancen er jo helt anden når man går fra 6 min til 8 t 32 min. Men vores tilgang til hele tiden at ville slå vores egne rekorder ikke overlade noget til tilfældigheder. Det er jeg meget sikker på er vores stærkeste side. Yderligere har jeg også som roer får målt iltoptagelse VO2max på 6 L. Mit kondital til 80, hvilket også hjælper lidt. 😉

Hvordan trænede du typisk som roer?

Rigtig mange tror at vi trænede omkring 25-35 timer om ugen, men vi lå ikke på mere end 15 timer effektiv træning ugen og i vinterperioden mindre. Vi brugte stort set alt vores tid i båden om sommeren og blandet romaskinen og MTB om vinteren. Der blev tilføjet lidt coretræning undervejs, men vi har sådan set aldrig lavet styrketræning.
Vores træningsprogrammer var typisk korte og hårde og når kroppen så var træt, så tog vi lidt power af.

Og hvordan oplevede du overgangen fra at gå fra at lave så intensiv sport til at skulle begynde at dyrke noget som triathlon, hvor en “sprint” jo typisk tager omkring 1 time.

Man skal lige indstille sig på at det ikke kun er 6 min. De første par gange var det svært ikke bare at hamre afsted fra start, men noget skal man lære på den hårde måde.

Du ved jo utrolig meget om træning og kender din krop rigtig godt.
Hvad er egentlig årsagen til at du har valgt at træne med os i OOB life?

Inden jeg startede med OOB life undersøgte jeg selvfølgelig markedet og spurgte andre tidligere atleter hvem de kunne anbefale til mig. Et par stykker pegede på Aleksandar som et godt match. Derfor skrev jeg til Aleksandar om han ville hjælpe mig. Et valg jeg aldrig har fortrudt. Og ja, jeg kender min krop rigtig godt. Jeg ved præcis hvordan og hvor meget jeg skal træne hvis jeg skal performe til roning, men jeg havde brug for hjælp til træningen frem mod en ironman.

Sæsonen 2020 står for døren.
Hvad er dine mål og ambitioner for den kommende sæson?

Udvikle mig på alle 3 områder og hvis alt spiller, så top 5 på hawaii i AG 35-39.

Hvis du skulle give en ny triathlet der skal køre sin første ironman i 2020 et par gode råd, hvad ville de så være?

Sørg for at din træning er kontinuerlig og sjov.
Træn gerne sammen med andre. Man skal ikke undervurdere et godt træningsfællesskab hvor der er en naturlig konkurrence hver dag. 😉

Tak for interviewet Morten. Vi glæder os til at følge dig i 2020 🙂

Facebook Twitter Google+ LinkedIn
Aleksandar
Aleksandar Sørensen-Markovic er stifter og ejer af OOB life. Aleksandar er tidligere professionel triatlet og har top 10 resultater i internationale Ironman stævner bag sig. Han har de seneste 8 år trænet mange hundrede personer, fra nybegyndere til elite atleter.