Fra 40 smøger om dagen til gennemført marathon

Mohamad Awad er tidligere storryger, men har netop gennemført Milano Marathon i under 3 timer og 15 minutter. Vi har givet ham et par hurtige spørgsmål – Læs med her.

Først og fremmest tillykke med en super flot Milano Marathon – Fortæl lidt om dagen (gik det som forventet, hvordan var oplevelsen etc.)?

Dagen startede kl. 8 i en stor park, hvor ca. 7.500 deltagere var mødt op.

Da jeg ikke havde en kvalifikationstid, var jeg sat til at starte bagerst, hvilket var lidt uheldigt.

Udover at nyde selve turen med løb forbi flere af byens seværdigheder, skulle jeg også bruge ekstrem energi på at “drible” mig gennem feltet. Lidt unødvendig energi. Vejret var lidt skiftende, men generelt perfekt løbe temperatur. Ved ca. 20 km var jeg kommet langt nok op i feltet, så derfra var det bare om at nyde turen endnu mere, især da vi løb forbi San Siro og Casa Milan, hvor jeg har masser af minder da jeg er kæmpe AC Milan fan.

Jeg ramte for alvor muren ved 38 KM. Havde det ikke været for en opsang på italiensk, var jeg nok gået de sidste km.

At komme over målstregen giver en ubeskrivelig følelse. Jeg gik lidt i stå. Skulle jeg græde af smerte, råbe og skrige af at det lykkedes. En masse følelser på en gang. Samtidig en følelse hvor jeg tænkte: DET HER GØR JEG ALDRIG IGEN. 5 min senere tænkte jeg helt omvendt.

Det var den fedeste følelse at komme igennem. Man er høj på det meget meget længe.

Hvornår startede du med at træne mere seriøst og kan du sætte lidt ord på din tidligere livsstil?

Jeg kvittede 12 års rygning ca. 2,5 år side. Jeg røg snildt op til 40 smøger om dagen.

I februar 2017 blev jeg udfordret til at løbe Copenhagen Half Marathon. Jeg valgte derfra at løbe 3-4 gange pr. uge. Ingen specifik træning, bare 7-10 km pr. gang.

Jeg kom igennem med 1:33;08, hvilket var fint tilfredsstillende.

Jeg blev mere bidt af løbetræning og stemningen ved løb, hvorfor jeg besluttede mig for at gennemføre et helt marathon. Jeg blev dog ved med at komme til skade ved diverse træninger (fodbold og styrketræning) hvilket holdt mig tilbage.

Hvornår startede du med OOB life?

Inden jeg fik gennemført et marathon besluttede jeg mig for at forsøge med Ironman, hvorfor jeg d. 1 januar 19 startede med OOB. Milano Marathon blev her et del mål.

Hvilke råd har du til andre som vil lave noget om i deres liv?

Jeg tænker ofte på følgende når jeg udfordrer mig selv: Hvis andre kan kan jeg også. Det er ingen skam at faile. Det er en skam ikke at rejse sig og forsøge igen.

Og med de ord vil hele OOB teamet gerne ønske Mohamad tillykke og rigtig meget held og lykke frem mod Ironman. 

Facebook Twitter Google+ LinkedIn
Nikolaj
Nikolaj er marketingchef hos OOB life. Nikolaj har selv brugt OOB life til at træne op til Ironman, marathon og ultraløb. Hos OOB life har Nikolaj ansvaret for at vi får spredt god træning ud til så mange som muligt.