Mentaltræning til Ironman

Det giver sig selv at en ironman er en kæmpe fysisk udfordring!
At det måske er endnu større mental udfordring, skulle man måske ikke lige tro.

3.8 km svømning, 180 km cykling og så lige et maraton. Fysisk er der dækket op til en kæmpe udfordring.
Den mentale udfordring kan dog være svær at at definere.  I modsætning til distancerne, som en ens for alle, så er mentale udfordringer deltagerne møder før og under en ironman vidt forskellige, fordi de udfordringer vi møder i det aspekt i høj grad er en afspejling af de styrker og svagheder vi hver især har.
Glæden ved at overvinde den mentale udfordring i en ironman finder mange større, end at klare den fysisk præstation.

I OOB life har vi gennem de sidste 10 år hjulpet utrolig mange til at have den oplevelse de drømte om til en ironman

Jeg har prøvet at samle nogle af de råd / redskaber vi bruger når vi forbereder de som træner hos os.

Gode råd til at blive mentalt klædt på til ironman

Typisk skænker de færreste den mentale del af en ironman udfordring meget tanke før stævnet er tæt på.
For de fleste gælder det, at man 3-6 måneder før et stævne tænker: “Det kan jeg godt det der”.
Så forbereder dig sig rigtig godt. De kommer i bedre form end nogensinde før og egentlig burde troen på at man kunne jo blive endnu større.
Det sker dog ikke. Faktisk tværtimod.

Jo bedre forberedt man er, jo mere begynder man ofte at tvivle på om man nu også er klar.

Det er lige præcis her den mentale udfordring i en ironman begynder.

Hvad for en type er du?

For mange der vælger at udfordre sig med en ironman matcher ofte meget godt på personlighedstypen: Insecure overachiever. 
Du kan læse mere om den type i denne artikel fra BBC. 

Hvis du er klar over hvad for en type person du er? I så fald er det også lettere at forstå de mentale udfordringer du møder.
Eksempelvis vil den nævnte type gøre 10 ting, 9 perfekt og 1 mindre god. Det som kommer til at fylde næsten alt er de 10% der ikke gik helt perfekt.
Det kan let begynde en negativ spiral, som kan være svær at komme ud af.
Lige præcis den problemstilling ser vi mange ironman triatleter havne i før et stævne.

Lidt humoristisk sagt, så glemmer man helt de mange søndage hvor man har trænet godt og leveret op til sin egen og sin træners forhåbning. I stedet fokuserer på den dag man missede træningen, fordi tante Ana havde fødselsdag og man bare ikke kunne nå hjem til den tid man havde håbet.

Det man jo dybest set er bange for her er: Er jeg god nok / klar til at gøre det jeg har sat mig for.

Grundlæggende er der to skridt der her kan tages:

  1. Accepter at der altid vil være lidt tvivl når man sætter sig en stor udfordring. Værdsat den tvivl i stedet for at føle den lægger et pres på dine skuldre.
    Hvis du ikke var det mindste i tvivl, hvor stor ville glæden så være ved at lykkes? Og hvorfor overhovedet sætte sig den udfordring?
  2. Fokuser på det du har gjort godt. Når de tanker begynder at komme omkring at du ikke har forberedt dig eller er klar, så tænk tilbage på dit træningsforløb.
    Tænk på de gode oplevelser. Det kan være dage du følte dig stærk, dage du brød grænser eller lignende.
    Husk: De tanker / ord du lader kører rundt i hovedet vil påvirke dig.
    Så har du kun tankerne / oplevelserne du følte ikke gik helt perfekt kørende i hovedet, så er du ikke i gang med at gøre noget godt for dig selv i forhold til din ironman udfordring.
    Det man siger til sig selv, er man selv!

Jeg er nervøs….

Op til stævnet er mange nervøse.
Desværre glemmer mange at stille sig selv spørgsmålet: “Hvorfor er jeg nervøs?”.

Her er vi trænere ofte meget brugbare, for vi kan hjælpe med at stille det spørgsmål. Formålet er at få atleten til at definere konkret hvad er det der gør ham / hende nervøs.
Er det svømmestarten, en punktering, at du ikke når den tid du har sat dig for at skulle køre eller hvad er det konkret der gør dig nervøs.
På den måde kan man omdanne nervøsiteten fra at være en svævende sky der hænger over ens hoved, til at gøre det til konkrete problemstillinger man kan forholde sig til.

Skal du køre ironman og er du nervøs, så vil jeg anbefale dig at du prøver at bruge noget tid på at skrive ned præcis hvad det er der gør dig nervøs.

Lav et beslutningstræ

Når du har defineret de ting der gør dig nervøse, så lav et beslutningstræ.

Et beslutningstræ er en øvelse hvor du træffer beslutninger i de situationer der gør dig nervøse og tænker beslutningerne til ende.

Eksempel:

Problem: Jeg er nervøs for at jeg skal punktere på cykelruten!

Hvad hvad muligheder har jeg hvis jeg punkterer?

  • Mulighed 1: Blive sur og fortvivlet og slå op i banen. Stævnet er så forbi for mig.

    Her skal man så huske at spørge sig selv: Hvad vil der derefter ske?

    I dette tilfælde vil man trille cyklen færdig. Køre en dårlig cykeltid, være sur og tvær resten af stævnet og højst sandsynlig fortryde det inderligt når stævnet kommer lidt på afstand.

  • Mulighed 2: Jeg tager en omgangstid på mit ur og noteret hvor lang tid det vil tage mig at lappe. Jeg går i gang med at lappe min cykel og fortsætter når jeg har lappet.

    Jeg får en lidt langsommere tid end jeg havde håbet, men jeg leverer 100% af hvad jeg kan på dagen og er glad og stolt over at jeg også overvandt den udfordring jeg fik undervejs.

Laver man et beslutninstræ for alle de udfordringer der gør en nervøs, vil man med ro i sindet kunne påbegynde stævnet og vide præcis hvad man vil gøre i de forskellige situationer, for at løse dem bedst mulig.

Ud over at sikre du træffer de rigtige beslutninger, så vil du også få fjernet den mystik der ofte omgiver den nervøsitet du oplever!

Hvis du skulle have nogle spørgsmål til andre måde at forberede dig til den mentale udfordring det er at køre en ironman, så er du meget velkommen til at skrive til mig: Aleksandar@ooblife.com.
Jeg hører gerne fra dig!

Facebook Twitter Google+ LinkedIn
Aleksandar
Aleksandar Sørensen-Markovic er stifter og ejer af OOB life. Aleksandar er tidligere professionel triatlet og har top 10 resultater i internationale Ironman stævner bag sig. Han har de seneste 8 år trænet mange hundrede personer, fra nybegyndere til elite atleter.