Lillan er en af de atleter som efterhånden har været hos OOB en del år. Lillan kørte hendes første Ironman-distance i 2011 i København, og startede med sin OOB life triatlon træner, Aleksandar Sørensen-Markovic i 2012 og har siden kørt i alt 6 Ironman stævner.
Der er mange resultater man kunne fremhæve, men skulle man nøjes med nogle få, så er det at hun har kvalificeret sig 6 gange til Hawaii (hun er afsted for 4 gang nu) og har sat rekord i hendes aldersgruppe på Ironman Lanzarote.
På lørdag kører Lillan sin 12. Ironman og mon ikke at vi får et stærkt resultat at se i aldersklassen 45-49 år? Vi har taget en snak med Lillan omkring hendes forberedelser til det legendariske Ironman stævne som løber af stablen på lørdag.
Hvornår landede du på Hawaii?
Jeg landede på Hawaii mandag aften d. 2 okt.
Hvornår kvalificerede du dig og kan du fortælle lidt om det stævne?
Jeg kvalificerede mig sidste år på Mallorca i slut september måned. Det var faktisk det første kvalstævne til Hawaii i 2017. Jeg kørte også Lanzarote, hvor jeg også kvallede, men jeg jo allerede slottet fra Mallorca.
Mallorca var et super godt race for mig. Et af de races, hvor det meste bare klapper og hvor jeg ramte en god dag. Det var vejrmæssigt noget udfordrende, da det regnede voldsomt meget på sidste del af cykelturen samt på det meste af de 42 km løb, men det betød tilsyneladende ikke alverden for min præstation. Det betød dog, at der ikke var den store opbakning ude på ruten under løbet da folk, helt forståeligt, ikke gad stå i regnen.
Hvordan har dit år ellers set ud træningsmæssigt?
Mit år har træningsmæssigt været præget af, at jeg skulle være klar tidligt da jeg igen i år valgte at køre Lanzarote, som ligger midt i maj. Det er et tidligt stævne ifht at få trænet ude, og med danske vejrforhold, har det betydet en hel del timer på min hometrainer. Den har jeg det nu også ganske fint med at træne på, så jeg følte mig godt forberedt op til stævnet på Lanzarote, som er et stævne som på cykeldelen er godt krævende pga. højdemeter og en masse vind.
Jeg har været heldig, at være skadesfri i en lang periode, der har været meget kontinuitet i min træning gennem en lang periode, hvilket nok også har givet mig et godt udgangspunkt.
Hvordan ser de sidste par uger ud derovre og gør du noget specielt for at forberede dig på omstændighederne derovre?
Den første uge har jeg brugt til at vænne mig til tidsforskellen samt til at få trænet de sidste “halvhårde” pas i varmen. Det er meget mærkbart hvad varmen og luftfugtigheden gør ved kroppen og ved evnen til at præstere, som man er vant til hjemme i et andet klima. Jeg forsøger at vænne mig til forholdene ved at opholde mig en del udendørs i varmen. Min erfaring fra tidligere år er, at det efter en uge + begynder at føles lidt mindre tungt at være aktiv. Om det er varmetilvænnig på så kort tid tror jeg ikke, men det føles som om kroppen accepterer at skulle lave noget og yde selvom det er både fugtigt og varmt.
Det specielle ved stævnet er jo, at det er VM i Ironman regi og at det foregår på Hawaii hvor forholdene omkring stævnet er noget anderledes og tildels hårde. At race her er fyldt med en masse fortællinger og noget som mange drømmer om at kunne deltage i. Når det er sagt så er det jo en IM med de samme distancer, som så mange andre IM’s rundt om i verden.
Du har kørt flere gange på Hawaii og Kona er jo legendarisk. Hvad gør det så specielt?
Det er specielt fordi det er VM og fordi forholdene omkring stævnet er noget anderledes end ved andre europæiske stævner. Jeg tror nu nok, at der rundt om i verden er andre races, som også er varme og med høj luftfugtighed og med masser af vind på cykelruten. De tunge kanoner i Triathlon miljøet er tilstede, det er alle de store brands, de dygtigste professionelle og AG atleter, journalister, fotografer og mediemæssigt findes nok ikke et stævne som er mere hypet end dette.
Hawaii er jo kendt for sine utrolig hårde betingelser, varme og fugtighed. Kan du forklare os der i DK, hvor vejret er lidt anderledes, hvordan vejret er derovre nu?
Vejret herovre er fugtigt og varmt. De sidste par dage har her været lidt overskyet og det tager toppen af temperaturen og gør det tåleligt at opholde sig i solen. Det svinger lidt fra dag til dag og alt efter, hvor man opholder sig på Øen. Kører man blot nogle få hundrede meter op i bjergene, så falder temperaturen en hel del og det lufter noget mere.
Når man ankommer fra DK i oktober måned er kontrasten stor og der kan nemt være 20-25 graders temperatur forskel. Det værste er næsten den høje luftfugtighed som vi heller ikke er helt så vandt til i Nordeuropa.
Hvad er målet og drømmen i år?
Mit mål i år er at køre et race, hvor jeg efterfølgende kan sige at har givet alt hvad jeg har og gjorde mit bedste dagen igennem. Der er ingen “tilfældige” atleter her, det ses i byen både på folks udstyr og på hvor veltrænede folk. Jeg har været lidt uheldig herovre tidligere år så hvis jeg får en dag uden uheld, vil det virkelig være fantastisk.
At skulle rejse til Hawaii og ikke mindst triatlon er jo to dyre ting. Må du tilrettelægge andre ting i dit liv på en bestemt måde for at det kan lade sig gøre?
Jeg undrer mig selv sommetider over hvordan det lykkes for mig at få det hele til at hænge sammen. Ingen tvivl om at planlægning er helt essentielt og det, at jeg får min træning for 2 uger ad gangen gør det noget lettere. Økonomisk er det noget af en tung post. Jeg har arbejdet lidt ekstra og i år hvor mine børn er med har min far været en stor sponsor for at gøre det muligt.
Det som jeg ikke får gjort så meget ved er de der vedligeholdelses ting ved mit hus fx. der trænger lidt til at blive malet vinduer og sådan, men de her år hvor tiden har været knap og jeg har brugt mit råderum på at rejse ud og køre IM har det måtte vente.
Denne gang ved jeg at du har dine to piger med derovre for første gang. Hvordan bliver den oplevelse?
Jeg er simpelthen så glad for min beslutning og muligheden for at have Amalie og Olivia med. Det føles helt rigtigt at dele oplevelsen med dem denne gang.
Jeg glæder mig over at kunne vise dem Hawaii og hele det her IM show som udspiller dig til et VM så eksotisk er sted som Hawaii. Det er en kæmpe oplevelse at være her, og det er det stadig, selvom det er min 4 tur.
Jeg glæder mig meget til at se dem stå forskellige steder på ruten og det var været super godt at vise dem området og ruterne her i dagene op til racet.
Vi bliver og holder ferie en uge efter racet og der skal vi rundt og se en masse, hvis ellers min krop gider bevæge sig.
Du har efterhånden dyrket triatlon i en del år og kender mange andre triatleter i DK og også nogle som er på Hawaii. Hvordan er stemningen mellem de danske atleter derovre og laver I noget sammen?
Jeg synes stemningen er super fin, alle vil hinanden det bedste. Hvis der er spørgsmål til noget kan man stille dem i en gruppe og der er altid nogen som svarer og er hjælpsomme. Nogen af de andre danske altler kender man jo bedre end andre og dem hænger man mere naturligt ud med eller træner med.
Får du tid til at nyde Hawaii også og opleve noget andet derovre også eller der fuld fokus på stævnet?
Den første uge jeg var her handlede det om at få trænet det sidste og være her i varmen. Jeg synes jeg nyder det til fulde også selvom stævnet nærmer sig. Jeg har fokus på racet, men egentlig racer jeg bedst, når jeg er afslappet omkring det og det har jeg bestemt også haft mulighed for at være. Dagene er gået med at få trænet det som Aleksandar har planlagt og derefter har jeg drukket kaffe, hygget mig, nydt varmen, vinden, palmerne og det flotte landskab i bedste Aloha og Malaho stil.
Vi ønsker Lillan et kæmpe stort held og lykke og følger selvfølgelig op i løbet af næste uge efter stævnet!
Facebook
Instagram
Youtube