Følelsen af “Gjorde jeg lige det” er en fantastisk fornemmelse, som man blandt andet kan få, når man smadre de forventninger man havde til sig selv.
Det var præcis hvad Kenneth Roed gjorde til årets KMD Ironman Copenhagen.
Ikke nok med at en ironman er udforderende, så havde Kenneth, som så mange andre, en ekstra udfordring da hans hverdag er fyldt med masser af rejser, arbejde og naturligvis famlie.
Vi har talt med Kenneth om hvordan hans rejse mod målstregen i København har været!
Kenneth, tak for at være frisk på at dele din historie og dine erfaringer med de andre OOBere og hvem der ellers måtte læse med.
Før vi går rigtig i gang, kan du så ikke kort beskrive hvem du er, hvor du bor og hvordan din hverdag hænger sammen?
Mit navn er Kenneth Roed, jeg er 48 år, gift og har 2 piger på 15 og 18 år. Jeg bor i Svendborg men har kontor i jylland.
Mit arbejde indebære også at jeg rejser en del, ca hver 4 uge, men i perioder flere uger i træk.
Jeg planlægger selv mine rejser, som normalt vare 3-4 dage, og de uger hvor jeg er i DK har jeg mulighed for at arbejde hjemmefra.
Ironman triathlon er en kæmpe udfordring. Hvad er det der har fået dig til at sætte dig de mål? Er der noget særligt i ironman udfordringen der tænder dig? Og i så fald hvad?
I 2014 blev jeg blev udfordret at en kollega til at gennemføre Jels halv jernmand.
Jeg kunne ikke svømme crawl og havde kun en MTB.
I november begyndte jeg svømme-selvtræning og i April fik jeg fat i en gammel Pinarello racer.
Jeg gennemførte Jels på ca 5 timer og var total solgt.
Kort efter blev det besluttet at jeg ville gennemføre CPH i 2015.
På hele opløbsstrækningen løb jeg og tænkte aldrig igen, aldrig igen. Men inden at jeg fik hængt medaljen på halsen var jeg allerede ved at planlægge næste gang. Det blev i 2017
Jeg ved du til dagligt har en del rejser. Hvordan får du det til at fungere når du træner op til en ironman? Har du nogle gode råd til andre der rejser meget og som synes rejserne ødelægger træningsrutinen?
De andre år hvor jeg har fulgt et program som jeg har fundet i en bog har mit rejsearbejde fyldt en del, fordi at jeg ikke har kunne følge mit program.
Jeg har forsøgt at træner ekstra op til, og efter hjemkomst fra mine rejser.
Men det har fyldt en del i hovedet.
Med hensyn til at få gennemført de enkelte træningspas når man har lange dage og kan finde på alle mulige undskyldninger for at springe over har jeg lært at siger til dig selv “hvad er det egentlig der forhindre dig i at stå op og træne kl 4” 99% af gangene vil svaret være dovenskab!
Så er det bare at komme afsted. Et tricks som jeg har fået af min Tri-ven Jan O. (en legende i danske triathlon)
Det har været en fantastisk oplevelse at have en træner til at lægge program, og meget befriende at man bare skriver hvis ens planer ændre sig.
Det har taget en del at mine bekymringer. Samtidig er det meget motiverende at der en en app man skal fodre med info. Og uden træning, ingen data…
Dit Ironman Copenhagen var en fantastisk flot præstation hvor du smadrede det oprindelige drømmemål på 10 timer.
Fortæl kort hvordan dagen forløb? Gjorde du dig nogle erfaringer til næste udfordring?
Jeg vil hellere fortælle og hele ugen op til.
Alt var kaos. Jeg havde trænet hårdt efter at komme under 10 timer, 30 min hurtigere end i 2017.
Ingen havde lovet mig at det ville blive nemt. Men pludselig så det ud til at vejret ville få en stor indflydelse på mit løb. 10 sek/m, og 25 mm regn.
Der var meget skriveri med Aleksandar, og alverdens tøj blev testet.
Onsdag var vi nede på 8 sek/m og 10 mm regn. Den melding lød pludselig fantastisk.
Fredag eftermiddag vendte vejrudsigten. Ingen vind, og næsten ingen regn.
Selve løbet var en fantastisk oplevelse. Der var lagt en plan for ALT. min træner havde sendt min raceplan allerede tirsdag så jeg kunne den udenad. Selv om jeg havde lovet ham ikke at regne på sluttider kunne jeg ikke lade være med at lægge en plan for forventede splittider.
Allerede da jeg kom op ad vandet var jeg 3 min foran min plan. Det gav til ro til skiftet. Jeg var klar over at det var på cyklen at jeg skulle hente mest, men også der jeg var mest udfordret pga min størrelse, men jeg kunne godt se på mine 10km split tider at det gik rigtig fint.
Jeg havde forventet at cykle på 5:15, men efter 90 km havde jeg kun kørt i 2:26 hvilket ville give en sluttid på under 5 timer. Det på trods af at jeg lå lige midt i den watt zone som jeg havde fået.
Aleksandar havde givet mig en løbe pace som jeg umiddelbart syntes var lidt konservativ i forhold til hvor godt jeg var løbende. Vi drøftede sagen og blev enige om at holde fast i planen. Og selvfølgelig havde han ret. Jeg holdte mig midt i zonen og havde en fantastisk løb ind til de sidst 5 k hvor jeg måtte kæmpe (lige som der stod i min raceplan 🙂 )
Efter 9:39 løb jeg i mål. Og som man måske kan se på mit mål foto så forstå jeg ikke lige helt havde der er sket
Og lige præcis hvad er næste udfordring for dig?
I 2020 skal jeg give den gas med et par ½IM. Jeg er blevet ret glad for de hårdt intervaller Aleksandar laver. 2021 er planen at kvalificerer mig til Hawaii
Hvis du skulle anbefale OOB life til en ven, hvad hvad vil du fremhæve ved OOB life, som du tror andre vil kunne få glæde af?
Listen er lang. Men kort fortalt. Meget Varieret træning i trygge hænder. Sindsygt hård, hvis man vil. Udvikling på mange fronter, især løbeteknik for mit vedkommende.
Tak for din tid Kenneth.
Jeg ser frem til at følge dig frem mod de næste store mål!