Jul, træning og vigtigheden af sociale relationer

Julen står for døren og dermed også julefrokoster, lækker mad, sjove stunder med familie og venner og ikke altid super meget tid til træning.

Hvert år op til jul planlægger vi træning til OOB’erne.

Det er naturligvis forskellige hvordan vi foretrækker at holde jul, men størstedelen af OOB’erne har juledagene pakket med sociale aktiviteter. Derudover ved de at den gode fede danske julemad giver problemer hvis pulsen skal op 🙂

Netop derfor er de i tvivl om hvordan juledagene bedst gribes an.

Sund balance: hver ting til sin tid!

Hvis man i løbet af efteråret har startet sin træning op mod store mål i 2019, så kan man gå få tanken om man risikerer at ødelægge sin form, fordi man ikke kan træner som man normalt gør.

Svaret vi giver er altid det samme: NEJ! Det kan du ikke!

Begrundelsen er ret enkel.

Når du opbygger din form over flere måneder, så forsvinder den ikke på en uge. Tager du på i juledagene, så husk:

Easy come, easy go!!

Når januar begynder er du hurtigt tilbage i rytmen igen!

Julen byder på gode træningsmuligheder

Personligt synes jeg der er utrolig mange gode ting ved julen. En af dem er at mange af ens træningskammerater har mulighed for at træne med en midt på dagen.

Mange OOB’ere løber en løbetur juleaftensdag sammen med venner og bekendte. Ud over at være socialt så giver det også ekstra plads til julemaden 🙂

Udnyt muligheden for at være social

Netop de sociale muligheder som julen byder på er vigtige.

Ofte kan man have en travl hverdag og man har ofte ikke tid til at være sammen med hele sin familie og gamle bekendskaber.

For alle der dyrker udholdenhedssport tænder man ofte på bestemte mål som maraton, ironman etc, men man sætter også utrolig meget pris på de sideeffekter det kaster af sig at have disse mål.

Det at være i god form og føle sig fit er noget mange værdsætter langt højere end selve stævnerne.
Særlig hvis man som jeg selv har rundet 40 år, så er det værd også at tænke lidt frem i livet.

Ens aktivitet som 60 årig bestemmes af den livsstil man har tidligere i livet. Hvem af os vil ikke gerne gå de kommende år i møde med fornemmelsen af at vi passer på os selv og gør hvad vi kan for at holde os sunde og raske?

Netop derfor er de sociale relationer vigtige at pleje – også selvom man har tilmeldt sig en ironman!

Harvard University offentliggjorde for et par år siden et omfattende studie der viser at faktisk er gode sociale relationer endnu vigtigere for vores sundhed i vores alderdom end træning, kost, rygningen etc.

Læs om studiet her.

Sagt på en anden måde. Når gode mennesker er sammen opstår der magi!

Husk: Sociale relationer skal plejes, så hav aldrig tvivl om hvordan du bedst bruger juledagene.

Ud over at sikre din alderdom, så sørger du også for at have et stærkt heppekor til dine mål i 2019 😉

Facebook Twitter Google+ LinkedIn
Aleksandar
Aleksandar Sørensen-Markovic er stifter og ejer af OOB life. Aleksandar er tidligere professionel triatlet og har top 10 resultater i internationale Ironman stævner bag sig. Han har de seneste 8 år trænet mange hundrede personer, fra nybegyndere til elite atleter.