Interview med Kian Zanno Ejlertsen

Kian Zanno Ejlertsen er en af de triathleter der træner med OOB Coaching.

Kian er en triatlet der allerede har mange flotte resultater bag sig, men er begyndt at træne med OOB Coaching for at optimere og forbedre sine resultater.

Hvordan begyndte du med målrettet træning? Har du altid været en atlet?

Jeg har altid været en utrolig aktiv person og brugt meget tid på at dyrke forskellige sportsgrene, men min baggrund er fra løb, styrketræning og mountainbike.
Min interesse for triathlon startede tilbage i 2007, da en tidligere kollega på daværende tidspunkt netop havde gennemført Ironman Nice.
Hans oplevelse tog mig med storm, og var herefter fast besluttet på at det var næste mål på listen.
Det skulle dog vise sig at blive lidt af en udfordring, da jeg absolut ikke ejede et eneste svømme-gen i kroppen, hvilket endte med at blive en barriere.
Det var først i 2011, efter at have brugt utallige timer i bassinet, at jeg tilmeldte mig mit først Ironman stævne i Frankfurt.

Hvad er vigtigt for dig når du træner og er til konkurrencer? Hvad sætter du størst pris på?

Træningen skal være udfordrende, motiverende og i bevægelse, dvs. intet i planlægningen må være hugget i sten, men løbende tilpasses og optimeres ift. formen og sæsonen.
Det der giver mig det største kick ved træningen er når jeg både føler og kan se at den rykker formen til nye niveauer. Det er kanon fedt.

Vejret er altafgørende for mig under et race. Hvis det er koldt, går min krop i stå, hvilket sætter sig på motivationskontoen for at give den gas. Her fungerer min krop bedst under varmere himmelstrøg. 

En plan for ugerne op til såvel en strategi for selve racet, er også en vigtig faktor. Selvom man ingen kontrol har over vise elementer, tager det lidt at presset at man har noget at forhold sig til.
Det fedeste ved et race er uden tvivl at presse sig selv og udnytte den form man har opbygget. At nå målstregen med den følelse at der ikke er en meter mere i kroppen er super fedt. 

Hvorfor træner du med OOB Coaching?

For mig er det essentielt med en coach der sørger for struktur og planlægning af den daglige træning, og at den tager udgangspunkt i mine forudsætninger, dvs. niveau, ambitioner og daglige rammer, og ikke en standardiseret skabelon. Dette er med til at jeg kan fokusere på det der er vigtigt, nemlig at træne.

Samarbejdet med min coach, Aleksandar Sørensen-Markovic, er helt igennem fedt og top motiverende. Han er super kompetent og sikrer det forkromede overblik såvel den optimale planlægning af min daglige træning. Derudover er hans engagement og sparring en kanon motivation, han er hudløs ærlig og siger tingene som de er, hvilket jeg sætter stor pris på.

Dertil er det en motivationsfaktor i sig selv, at have en man skal afrapportere til og som stiller krav, hvilket er med til at jeg gerne vil levere nogle ordentlige resultater – også på de dage hvor jeg ikke lige er i stødet.

Hvad træner du mod i øjeblikket?

Jeg træner i øjeblikket mod Mallorca 70.3, som er et super fedt race, både svømning, cykling og løb såvel publikum er helt fantastiske! Her er man også, næsten, garanteret godt vejr og der mangler intet ift. træningsfaciliteter, indkøb, restauranter m.m.

Derudover byder sæsonen på KMD Ironman Aarhus 70.3,  Ironman Berlin 70.3, KMD Ironman Copenhagen samt KMD Kronborg 70.3.
Dertil er der nogle mindre stævner, herunder et par enkeltstarter og duatlons.

Det primære mål for sæsonen er at lave PR på både den fulde og halve distance.

Hvad er den bedste oplevelse du har haft med træning / at deltage i stævner?

Den fedeste oplevelse til dato i min træning er den seneste cykeltest, hvor der blev rykket godt på watt niveauerne, og ift. race, så er det uden tvivl sidste års KMD Ironman Copenhagen (2013).
Det var på alle måder et super race og en fantastisk oplevelse.

Hvilke 3 råd er de bedste du kan give videre til andre fra din personlig erfaring med træning og stævner?

Sørg for at have en træningsplan, eller endnu bedre, få dig en coach der kan hjælpe med at strukturere træningen, give sparring og motivere.
Selvom jeg i mange år har trænet på et relativt højt niveau, og ved hvad det er rigtigt og forkert, er jeg ikke i stand til at strukturere min egen træning.

Tænk over dit energiindtag, ikke kun under og efter træning, men generelt. Sørg for en sund og varieret kost der dækker kroppens aktivitetsbehov. Hvis kroppen ikke får den rigtige benzin på motoren, er den ikke i stand til at performe eller restituere optimalt og derved have indflydelse på kvaliteten af ens træning. Hjemme hos mig går vi meget op i kost og gode råvarer, uden at være fanatastiske.

Man skal elske sin træning, for med de mange timer man bruger på at piske rundt i bassinet, trampe watt i pedalerne og udbrænde løbesko, er det vigtigt at man synes det er super fedt og ikke noget der skal overstås i en fart: Hvis det er tilfældet, spilder man sin dyrbare tid og burde dyrke en anden sport eller noget helt tredje.

Happy training!

Facebook Twitter Google+ LinkedIn
Aleksandar
Aleksandar Sørensen-Markovic er stifter og ejer af OOB life. Aleksandar er tidligere professionel triatlet og har top 10 resultater i internationale Ironman stævner bag sig. Han har de seneste 8 år trænet mange hundrede personer, fra nybegyndere til elite atleter.