Diamanter i benene på race day

“Jeg har sgu diamanter i benene i dag, Thomsen” – udtrykket kom fra min gode ven Jan Jepsen, en morgen før en lang tur ud til Montserrat bjerget – en tur på 6+ timer. Jan (aka the Lanky Dane) er gammel cykelrytter, der har trådt sine barneben lange på en stålramme på den jyske hede. Om det er der udtrykket stammer vides ikke – men det det rammer rigtigt godt den sprudlende fornemmelse man kan have i benene, de dage hvor det hele virkelig spiller.
Den fornemmelse vil man rigtigt gerne have på stævnedag – for så er chancen for succes i hvert fald forbedret.

Her er et par gode tips, der kan kan hjælpe dig med at få diamanter i benene op til et vigtigt stævne:

Spis og drik som en mester:
I de sidste par uger op til stævnet er det vigtigt at du spiser sundt og varieret. Få et godt indtag af sunde kulhydrater og proteiner. Drop det røde kød og den meget fiberholdige kost de sidste 3-4 dage før stævnet – det vil din mave takke dig for.  

Skær ned på kaffen i ugen op til stævnet. Og sidst husk naturligvis, at en stor flødeis aftenen før stævnet bestemt er  OOB godkendt.

Sov, hvil og op med stængerne
Jo mere jo bedre  -kom tidligt i seng og sov så meget du kan den sidste uge før stævnet.

Få evt lidt let massage og få stængerne op, når du har muligheden. Sørg for at massøren ved du skal til stævne, og ikke laver for dyb massage.

Siestas eller power-naps hjælper også. Skærer du ned på kaffen, vil du helt sikkert føle dig mere træt og det vil hjælpe dig med at sove bedre og mere.

Nedtrapning
I OOB Life arbejder vi med en kortere nedtrapning, oftest blot på en 7-9 dage. Dette hænger sammen med at vores metode sikrer, at du reelt aldrig er rigtigt træt eller udkørt undervejs i din træning og derfor har mindre behov for en lang (og kedelig) nedtrapning.
Dog er det vigtigt at du holder dig i gang og får aktiveret muskelfibrene med korte og dog relativt intensive pas i ugen op til stævnet.

Selve dagen før stævnet anbefaler vi at du laver et kort krydspas med 30 min let cykling og så en joggetur på 20 min, med nogle accelerationer for lige at få aktiveret benene.

Således sikrer du at diamanterne lige vækkes og du er klar til den store dag!

Som atlet i OOB Life hjælper din træner dig med at forberede dit stævne, og sikre at du har krop og sind er klar når det går løs!

Har du et tip til at få diamanter i benene på stævnedagen?

Facebook Twitter Google+ LinkedIn
Aleksandar
Aleksandar Sørensen-Markovic er stifter og ejer af OOB life. Aleksandar er tidligere professionel triatlet og har top 10 resultater i internationale Ironman stævner bag sig. Han har de seneste 8 år trænet mange hundrede personer, fra nybegyndere til elite atleter.