Dennis Worholm er en af de OOBere der løbetræner med os. Han har særlig fokus på de lange distancer.
Den egentlige årsag til at han løber er ikke blot at han holder af at løbe, men også fordi han har brugt og bruger løb som en vigtig del af sin tilværelse.
Løb kan mange ting. Ud over at give sved på panden kan det give tankerne ro, give gode oplevelser og i det hele taget gøre tilværelsen happier, healthier, stronger (vores slogan).
Vi har interviewet Dennis for at høre hvad der motiverer ham til at løbe!
Tak for at afsætte tid til at lave et interview med os.
Når du ikke giver interviews, hvad laver du så? Hvem er Dennis Worholm og hvorfor er du løber?
Når jeg ikke lige sidder her ved skærmen, så er jeg til daglig reservedelsekspedient inden for Mercedes. Det er en travl branche som for mit vedkommende kræver at jeg får luftet hovedet – det er her løbet spiller en kæmpe rolle i mit liv og min dagligdag.
Mit er navn er Dennis, Jeg er 31 år gammel og er gift med verdens mest forstående kone Lenette. Sammen har vi vores datter Liva Thilde på 6 år og min store datter Zenia på 12 år fra et tidligere forhold. Sammen bor vi en i lille flække der hedder Jægerspris, 10 min fra Frederikssund.
Skønt område med masser af gode kilometer i skovene der i området.
Jeg er tidligere misbruger og har været clean i 5 år her den 12/6-19. Det er jeg taknemlig for.
Jeg løber fordi det giver mig den ro jeg har brug for, til at kunne klare en rimelig travl hverdag. Løbet gør mig glad, det gør mig til et bedre menneske. Det koster en del af min fritid men det er det hele værd.
Jeg var nødt til at finde en hobby, noget jeg kunne dyrke i stedet for. I næsten 2 år gik jeg som clean og famlede mig lidt frem. Styrketræning prøvede jeg i en periode, men det fangede mig ikke rigtig. Så faldt jeg heldigvis over et par løbesko en dag, og det fangede mig.
Du er ultraløber hvilket måske kan lyde meget elitært og ekstremt. Er det det? Og hvad er det i de lange løb der tænder dig?
Nej, det synes jeg ikke det er. Ultraløb er ikke kun for eliteudøvere. Det er for alle der elsker at løbe – måske er det “lidt” hen imod det ekstreme. Man skal være motiveret for at løbe så langt og hele tiden søge ens egne grænser. Men det er jo det, der er med til at gøre det spændende hvis du spørg mig.
Før min tid hos OOB life hvor jeg bare trænede uhæmmet og meget ustruktureret, blev jeg bekendt med ultraløb via en god ven som har dyrket det ret meget. Jeg var vildt fascinerede over de distancer. Det tændte gnisten.
Det der driver mig, er at jeg synes det er vildt fascinerende at man kan træne ens krop til at løbe 60, 100 eller 160km. Jeg har lyst til at udforske det og se hvad min krop kan klare.
Man taler jo ofte om at man kan være motiveret til at løbe mod noget eller løbe fra noget. Vil du sige du løber mod noget eller fra noget?
Det er korrekt at jeg også bruger det til at leve en sundere livsstil, at holde mig slankere end jeg var før i tiden.
Min baggrund for at blive løber er at jeg har været misbruger af stoffer og alkohol igennem 9 år ca. Jeg begyndte at ryge cigaretter som 12 årig, levede usundt og motion var en by i Rusland.
Jeg tog i lange perioder stoffer på den ene eller måde hver dag. Hårde stoffer, hash eller alkohol.
Mit liv lå mildt sagt i ruiner, var i behandling 3 gange og 4. gang lykkedes det mig at knække koden.
Det er helt klart at mit tidligere liv som misbruger der er grundstenen i alt hvad jeg foretager mig som løber i dag. Som misbruger søgte jeg hele tiden kroppens grænser og det kan jeg bruge som ultraløber fordi jeg efterhånden kender den ned til mindste detalje.
Så ja, jeg løber fra noget. Jeg løber fra en dårlig tid i mit liv som jeg vil gøre alt for ikke at vende tilbage til nogensinde. Jeg er ganske enkelt nødt til at udfordre og udforske mig selv hele tiden for at holde motivation oppe.
Det udgangspunkt du startede fra er jo milevidt fra hvor du og din form er i dag. Blot lige en opsummering. Hvordan er din form i skrivende stund?
Den er ikke helt på toppen lige pga min lille skade i låret. Men den kan komme tilbage lynhurtigt.
66 km løbet på 6:24:00 (8.plads)
3.plads ved Vejrhøj trail løb 21 km.
13. plads ved Northcoast Ultra 15km
11. plads til Grevinde danner løbet – samt PR på 5 km 20:31
Ultraløb menes jo at tiltrække en helt særligt form for løbetosser (kærlig ment).
Hvilke mentale redskaber bruger du når du er ude på lange ture og du er så træt at det naturlige vil være at stoppe?
Det er rigtig godt spørgsmål som er svært at svare for at det giver mening for andre. Jeg vil gøre mit bedste.
Jeg ved hvordan jeg reagerer, når min krop skriger af træthed og det gør ondt alle steder, det var jo hverdag for mig i de værste perioder i mit misbrug. Forestil dig at du har været vågen 2-3 døgn og været på farten uafbrudt. Til sidst forsøger kroppen at fortælle dig at den har brug for hvile og ro. Den skriger af smerter.
Det er her jeg kan vende de negative tanker som vælter ned over mig, engang imellem på de lange ture. Her hvor jeg får ondt i benene eller bliver træt i min ryg. Jeg har en Scheuermann sygdom i ryggen som gør at jeg lidt ekstra udsat for træthed i ryg og læn.
Jeg formår næsten altid at få overbevist mig selv om at det er ingenting og at jeg kan klare meget mere. Ja jeg har måske lært at være i det og acceptere det når det sker.
Livet som misbruger har rigtig mange skuffelser fra mine nærmeste på cv´et – det i sig selv har været en kæmpe motivation faktor som virkelig har slået igennem mange gange. Når jeg har fået slæbt ”nej hatten” med på en træningstur på 34-35 km i minus 5 grader i stiv modvind. Jeg vil ikke skuffe mine nærmeste eller mig selv for den sags skyld, så jeg har brugt det mod de negative tanker som situationen har sat mig i.
Det lyder måske lidt mærkeligt, men jeg er tit i dialog med mig selv under løbeturene. Forstået på den måde at jeg lader tankerne få frit spil. Hvis der så er nogle negative tanker som bliver hængende så prøver jeg at ”small talke” mig ud af dem. Kan f.eks sige til mig at smerterne var værre i mit misbrug eller at jeg har sgu da haft mere ondt i ryg og ben end på den her løbetur. Det fjerner fokus fra det negative og gør mig samtidig glad undervejs.
Jeg er ret god til at fjerne fokus når det begynder at blive hårdt. En simpelt ting som at knække et græsstrå af i det høje græs i vejkanten, som jeg bare ruller mellem fingrene. Det kan være nok til at flytte fokus fra det negative eller i hvert fald til det vender tilbage.
Men trøster ofte mig selv med at ”efter regn kommer der altid sol”. Det gælder for mit vedkommende med negative og positive tanker.
Hvad er årsagen til du har valgt at træner med OOB life?
Jeg var ham der altid trænede med en lille skade, jeg var ustruktureret. Løb bare derudaf i samme fart og havde ikke ret meget erfaring som løber. Det var egentlig en anden løber der foreslog at jeg burde prøve et træningsprogram for at få styr på de her ting. Han anbefalede OOB life.
Som tidligere nævnt ville ikke jeg skuffe mig selv med ”did not finish” til min debut som Ultraløber, derfor følte jeg at var nødt til at finde en træner som kunne hjælpe mig.
Hvis du skulle anbefale OOB life til en ven, hvad hvad vil du fremhæve ved OOB life, som du tror andre vil kunne få glæde af?
Udover at det er kompetente trænere, så vil jeg fremhæve at man får en struktureret, afvekslende og et skadefrit træningsprogram. Jeg føler ikke programmet bliver kedeligt.
Perfekt vejledning til at blive ultraløber.
Der bliver lyttet til mine ønsker.
Prisen er helt sikkert for alle, da der er forskellige pakker.
Endelig vil jeg høre om du har et godt billede af dig selv (gerne hvor man kan se dit ansigt og gerne smilende)
Hvordan fastholder du din motivation og dit fokus i hverdagen?
Har du nogle konkrete råd, ting du gør, som du tænker andre kunne have glæde af at vide?
Jeg har 4 faste dage om ugen hvor løbet er det ”vigtigste” mål for den dag. Jeg undlader at finde de dårlige undskyldninger for ikke at komme ud af døren.
Lav en klar aftale med familien om dine ønsker for hver uge. Vi planlægger uges program hver søndag.
Jeg får indimellem mine forældre til at passe ungerne så jeg kan komme ud og løbe – nogle vil sikkert mene det er forkert, men børnene ser deres farmor og farfar lidt oftere end vores travle hverdag kan være med til.
Når træningen begynder at spidse til og weekendens 2 pas kræver 2-3 timer både lørdag og søndag, var det et kæmpe plus at stå mega tidligt op. 5.30 ringede mit ur, lidt morgenmad i maven og så vidt muligt løbe 6.30. Så er man nemlig hjemme igen når familien stadig går rundt i nattøj. Det virkede for mig.
Fortæl lidt om dine drømme og mål med din træning?
Min største drøm er at komme til inspirerer andre og hjælpe andre som står i samme situation som jeg selv gjorde eller på anden måde er i en svær tid eller måske bare i en ond cirkel. Jeg vil helt vildt gerne tage en uddannelse som personlig træner og bygge videre på alt her. Bruge og dele ud af min egen erfaring.
Jeg har 2 løb i august som jeg meget ville have løbet, men pga af skaden så har jeg besluttet sammen med Aleksandar at jeg skal vælge kun at løbe et af dem.
En af mine drøm er at løbe et ultraløb på 100 km. Det er ikke sikkert jeg når det i 2019 – men det kunne sagtens blive hovedmålet for 2020. Det bliver jeg ganske enkelt nødt til at opleve.
Tusind tak for et åbent, ærligt og inspirerende interview Dennis. Vi glæder os til at følge dig mod de kommende løbeudfordringer!