Alder og ironman træning!
Hvornår er man for gammel til at lave en ironman?
Hvorfor overhovedet sætte sig selv en ironman udfordring, når man kommet på den nedadgående side af ens fysiske peak?
Svaret på dette spørgsmål skal naturligvis findes hos den enkelte. Men i overvejelserne bør indgå to ting:
- Vi mennesker lever længere og længere. Nogle forskere mener vi kommer til at leve til at blive 115.
- Vi arbejder mindre og mindre. Det betyder i praksis at i stedet for at stoppe med arbejde som 68 årig, så vi nok stoppe før. I det hele taget vil vores arbejdsuge blive mindre.
Begge overstående er begge macro trends. Det er tendenser der er underlæggende vores samfund og vores liv og indikatorer for hvad fremtiden bringer.
Hvad er meningen med at leve 15 år længere, hvis de bare viser det samme lort i tv?
Alderdom ser i dag allerede anderledes ud end det gjorde for 50 år siden og om 20-30 år vil vi helt sikkert anskue ældre anderledes end vi gør i dag.
Typer som Lew Hollander (video) vil vi med sikkerhed se flere af. En mand der i skrivende stund er 91 år og træner til at repræsentere USA ved ITU VM i Langdistance triahtlon i Holland til august. Dvs. 4 km svøm, 120 km cykel og 30 km løb..i en alder af 91!
Imponerende, men ikke længere helt så enestående som for 20-30 år siden.
Gene Dykes løb i 2018 2:54 på maraton i en alder af 70. Den 62 årige japanske kvinde Mariko Yugeta løb i år 2:52 på maraton.
Lew Hollander: “Alderdom er ikke noget der bare sker. Det er noget du skal forberede dig til”
I videoen øverst i dette indlæg, pointerer Lew Hollander, at alderdom ikke bare er noget der sker, men noget man skal forberede sig til. Hvad vi gør i vores 40ere og 50ere afgører hvad vi kan gøre i vores 80ere.
Og hvad er 80erne egentlig værd, hvis man ikke kan være aktiv, træne og leve et aktivt liv?
Jeg ved det ikke, for jeg har ikke prøvet at være 80 endnu, men personlig har jeg ej heller tænkt mig at finde ud af det.
Hvad motiverer dig?
De sidste uger har jeg skrevet omkring Corona virus og motivation. Uden stævner kan det være svært at motivere sig. Måske det er sundt at zoome ud og minde sig selv om at vi alle er med en anden og større event end et sportsstævne.
Derfor synes jeg udholdenhedssport er så fantastisk
Det at træne til et bedre liv og en mere aktiv alderdom, synes jeg, er god mål. Men det er også meget fluffy og måske svært at føle sit 100% forpligtet af i de sitautioner, hvor man er træt efter en lang uge og familien og vennerne lokker med rosé vin og grill. Her er det godt at have nogle mere konkrete “in your face” mål, hvor man teste sig selv og mærke, at den daglige indsats gør en forskel.
Derfor er stævner og konkurrence med træningskammeraterne en stor del af det, som jeg personligt finder fantastisk ved udholdenhedssportsgrene.
Det næste stævne er et maraton, men det under det finder jeg personligt inspiration og motivation i James Colons citat:
“There is only one competition in life, and that is the race with time to realize your potential in only one lifetime.”