Milos Salaski – OOB life træneren der trænede hans kone op til OL

Hvis du er så heldig at din OOB life træner er Milos, så ved du at han er en flink fyr. OOB life teamet var for et par uger siden i Beograd, hvor Milos bor, og i den forbindelse udspurgte vi lige Milos om hans arbejde og liv. Mød herunder OOB life’s serbiske træner, der endda har trænet sin egen kone op til OL i Ri.

Milos, lad os starte med at få fakta på plads. Fortæl os lidt om hvor du bor, hvor gammel du er og hvad du laver.

Jeg bor i Zemun, en forstad til Beograd i Serbien. Jeg er 34 år og arbejder som løbetræner.

Kan du fortælle os lidt om din egen baggrund som atlet?

Efter at have spillet basket i 7 år, så en af mine venner mig gennemføre en halvmaraton og fortalte at han troede at jeg kunne blive en god løber.

Så i 2000 startede jeg min karriere i atletikklubben AC Røde Stjerne og det viste sig at jeg havde et eller andet form for talent, som rakte til juniorlandsholdet på 800 meter. Sidenhen har jeg deltaget i mange internationale stævner med min klub og landsholdet på både 800 meter og i 4x 400 meter stafet samt trailløb.

Hvordan kom du i gang med at træne andre og hvordan skete det at du blev OOB træner?

Efter at have afsluttet mit sport studie i 2007, startede jeg som assistent for cheftræneren i Røde Stjerne og kort tid efter blev jeg cheftræner for både klub-ateleter, men også de atleter i klubben som var på landsholdet.

Siden da har jeg trænet mange amatører og hjulpet dem med at nå deres mål og sådan er jeg kommet godt ind i løbemiljøet her i Serbien, som virkelig vokser. I 2014 var jeg ude at spise med en tidligere atlet, jeg havde trænet. Han ringede pludselig til hans danske ven Aleksandar, som ejer OOB. Han synes at vi ville være et godt match og det er faktisk sådan jeg kom i gang med at være OOB træner.

Du bliver nødt til at fortælle os om din kone, som du har været træner for og hjulpet til OL. Hvornår startede du med at træne hende og hvornår var hun til OL?

Vi startede faktisk med at date og derefter startede hun med at træne i min klub, hvorefter jeg startede med at træne hende i 2019. Efter et par år, var det super svært at have det professionelle forhold man har som træner og atlet og så også være et par privat. Så jeg bedte en kollega om at hjælpe til og det hjalp virkelig.

Efter noget tid startede vi med at arbejde mere og mere sammen igen professionelt, men blot med et fokus, at komme til EM i 2014. Efter at det lykkedes fik vi begge mere appetit og større ambitioner og det ene nye mål afløste det andet. Hun slog den serbiske rekord på 400 meter og kom i finalen til EM i Amsterdam og nåede dermed kravene til OL i Rio 2016. Både som atlet og som træner var det en drøm der gik i opfyldelse.

Var du med din kone i Rio til OL?

Desværre ikke. Der var meget få pladser til trænere, der kunne komme med. Serbien havde ikke mange atleter med og dermed ikke mange pladser samlet set. Nu håber jeg at vi gentager successen og at vi begge kan komme med til OL i Tokyo i 2020.

Hvordan er det at være sin kones’ træner?

Det er vanskeligt må jeg indrømme. For du tager både det gode og det dårlige med hjem, så vi forsøger hele tiden at blive bedre til at håndtere det. Men vores forhold og familie er altid førsteprioritet.

Som træner, får du en masse indsigt i hvordan andre personer lever deres liv. Hvad vil du sige at du har lært af at være træner?

Jeg har lært at i hver person er der et skjult potentiale og mit job er at finde frem til det og hjælpe personen med at nå deres mål. Det gælder ikke kun i sport, men også i hverdagen, fordi at præstere godt i sport kan kun lade sig gøre, hvis du har styr på de andre ting i dit liv og dine prioriteter. Kun når du har det kan du virkelig nyde at træne og dermed opnå det højest mulige niveau.

Du løber en del selv. Hvordan ser en normal træningsuge ud for dig?

Normalt løber jeg faktisk en del med mine lokale atleter, når de løber deres opvarmning og cool-downs. Et par gange om ugen løber jeg for mig selv og forsøger at bygge min form op.

Hvad er dit favorit løbesæt?

På det seneste har det været længere progressive løbesæt, hvor jeg starter super langsomt og så løbende sætter tempoet op indtil jeg er der hvor jeg kan lege lidt med grænsen.

I Beograd er du en del af et løbehold. Fortæl os lidt om det?

Det handler i bund og grund om det sociale. Det handler om at forsøge at motivere andre til at være mere aktive. Det er egentlig en gruppe venner som løber sammen og har det sjovt og hvor alle er velkomne.

Du bor som sagt i Beograd. Hvis vi har nogle danske atleter, som kommer forbi på weekendtur, hvor kan du så anbefale dem at tage en god løbetur henne?

At løbe langs enten Danube eller Sava floderne er perfekte til længere ture. Hvis du helst vil ud i naturen vil jeg anbefale Hajd Park eller Kosutnjak, som har super gode, bakkede trails.