Michael vejede 200 kg, har tabt sig 70 kg og nu sigter han mod en Ironman

Hos OOB har vi været med på sidelinjen hos rigtig mange personer, som har været igennem hver deres forløb. Bag hver eneste person er der en spændende og inspirerende historie om at tage nogle beslutninger, tage handling og ikke mindst hårdt arbejde og store sejre.

Vi forsøger at dække så mange af disse historier som muligt her på bloggen. En af de historier er Michael Vibe Hastrup, som vi er enormt stolte af arbejde med i OOB life. De sidste par måneder har chefftræner Aleksandar Sørensen-Markovic haft fornøjelsen af at træne Michael, som er undervejs i en kæmpe livsstilsændring.

Det er en af de helt vilde historier vi er stødt på her i OOB life. Michael har vejet hele 200 kg, er nu nede på 131 kg og er enormt fast besluttet på at tage det lange seje træk mod at gennemføre en Ironman i 2020.

Vi tog en kort snak med Michael, så hans historie kan inspirere endnu mere.

Lad os lige få det mest basale på plads først: Hvor kommer du fra, hvor gammel er du og hvad laver du til hverdag?

Jeg bor i Sorø sammen med min kone gennem 16 år og mine børn på 11 og 15 år. Jeg bliver snart 45 år og arbejder til dagligt som kok og souschef på Højby Kro i Nordvestsjælland.

Hvordan så din livsstil ud før du startede denne kæmpe livsstilsændring?

Jeg har altid været meget aktiv i mine unge dage. Jeg har blandt andet været sergent i forsvaret og var i rigtig god form den gang. det stoppede dog, da jeg startede i lære som kok for snart 17 år siden. De mange lange dage, forkert eller ligefrem ingen kost, gjorde at jeg tog på og blev større for hvert år. Vægten toppede i november 2015, hvor den stod på 200,6 kg.

Godt nok gik jeg meget på arbejde, men ellers bevægede jeg mig slet ikke. Så en kombination af helt forkert ernæring og manglende motion kostede mig dyrt.

Hvornår tager du reelt beslutningen om at der skal ske en ændring af din livsstil? Har du forsøgt tidligere at lave din livsstil
om og i så fald hvordan og hvad virkede / virkede ikke?

I november 2015 knækkede begge mine knæ sammen under mig, da jeg var på vej ud af min bil. Det var den situation der gjorde at jeg blev nødt til at gøre noget ved det. Jeg. Jeg havde haft smerter i knæene gennem lang tid og nu sagde de fra. Så jeg tog til min læge og fik at vide, at jeg skulle tabe mig og det skulle være NU!! Så der blev beslutningen taget endeligt. Jeg hyrede en personlig træner for 1 ½ år. Hende har jeg stadig. Hun er så meget mere end bare min træner nu. Hun er blevet en del af mit liv.

Jeg har prøvet at tabe mig 4 gange før og det gik godt i starten. Ca 3-4 mdr. holdt det, så skete der en eller anden forandring i mit liv, og jeg faldt tilbage til gamle vaner og tog det hele på igen. Og mere til. Jeg havde for let ved at finde undskyldninger både med kost og træning. Havde en personlig træner, men kun på klippekort. Så jeg kunne bare melde fra, hvis ikke jeg gad. Og det gjorde jeg lidt for hurtigt. Så der var ikke så meget, der virkede, andet end at jeg trods alt beviste, at jeg godt kunne, når jeg var besluttet.

Fortæl os om dit langsigtede projekt, at gennemføre en Ironman. Hvorfor lige det mål? Hvad har du planlagt af delmål indtil da?

Hvorfor Ironman om 3 år? Når man har været/er på så ekstrem en rejse, som jeg er på, så skal der noget ekstraordinært til i min verden for at bevise sig modsat af tidligere livsstil. Det er også et vildt mål, men jeg har virkelig brug for en kæmpe motivationsfaktor for at holde gang i mit vægttab. Jeg har tabt 70 kg indtil nu, så der mangler 20 og så en maveskindsoperation, hvor der nok ryger ca. 10 kg mere. Så har jeg halveret mig selv på små 25 måneder.

Og jeg er blevet grebet at denne tri verden. Der er bare noget magisk over det, og jeg vil så gerne kunne kaldes en Ironman. Hele setuppet, stemningen, præstationerne, alle vores forskelligheder og baggrunde. Det er helt fantastisk. Det vil jeg opleve.

Delmål er der selvfølgelig også. I maj 2017 lavede jeg min første 4:18:4 til BMI Tri, som er et event for overvægtige og tidligere overvægtige. Det skal jeg også i 2018, efter en forhåbenligt veloverstået operation.

Så vil jeg lave en OL distance i efteråret 2018, og i 2019 står den på 2 X 1/2 Ironman.

Der kommer måske nogle små races ind undervejs for træningens skyld, men de ovenstående er ret faste.

I projektet indtil videre har du så haft noget modgang, motivationskriser etc. og hvordan kom du igennem dem?

Ja, det har jeg. Det er umuligt at undgå. Jeg har taget på, manglet lyst til at spise ordenligt og til at træne. Jeg har manglet overskud. specielt efter min mini tri. Der stoppede jeg helt i næsten 2 mdr. med træningen. Min krop ville slet ikke. Det var helt vildt at gå fra 8-10 timers træning om ugen til 0.

Jeg har en mental coach, som hjælper mig gennem disse svære perioder. Hun er helt fantastisk, og en kæmpe årsag til, at jeg kan holde mig i gang stadig. Jeg er omgivet af så mange mennesker, der støtter mig, bakker mig op, ikke mindst min dejlige kone og børn. Uden dem kunne det her slet ikke lykkes.

Jeg har desuden min egen gruppe på Facebook, hvor man kan følge mig. Det booster mig også enormt, og så stiller jeg mig jo selv til ansvar overfor nogle andre mennesker, så jeg skal holde mig i gang.

Jeg har også nogle personlige sponsorer, som har hjulpet mig i gang med hele dette projekt, for efter 9 mdr. på sygedagpenge, var der ikke mange penge i kassen. Og triatlon er jo en dyr sport at dyrke. Så dem skal jeg også levere noget for.

Og så handler det selvfølgelig om at have en masse viljestyrke og selvdisciplin. For der er kun en, der kan tabe kiloene og det er mig selv.

Du har allerede tabt dig enormt meget. Hvordan føles det?

Helt vildt dejligt. Jeg har en helt normal hverdag. For 20 mdr. siden kunne jeg ikke binde mine snørrebånd, fordi jeg ikke kunne nå mine fødder. En masse små almindelige hverdagsting, som jeg bare ikke kunne, kan jeg nu. Og jeg kan lave noget sammen med min familie, og ikke bare sidde på en stol på en ferie. Det er så livsbekræftende.

Kan du mærke at folk omkring dig lægger mærke til at der sker noget?

Meget. Jeg har over 400 følgere i min gruppe på Facebook og de støtter mig dagligt på rejsen. Jeg får så mange positive kommentarer fra venner og bekende, ja selv fremmede, der har set mig i lokalavisen. Det er så dejligt.

Hvad har du lært om dig selv indtil videre af dit store projekt?

At jeg er stærk, at jeg kan og at jeg har viljestyrke ud over det sædvanlige. Men også at jeg skal have hjælp til at gøre det. Når jeg støder ind i hårde tider og nedture, så skal jeg have et netværk og en omgangskreds, så ikke jeg falder i igen. Men jeg vil falde i igen. Det er bare, hvordan og hvor hurtigt jeg kan håndtere det. Og der er jeg blevet mentalt meget bedre, men der er stadig masser at arbejde med.

Jeg er også egoist, og det bliver jeg nødt til at være i sådan et projekt. Jeg kan ikke give til andre, hvis ikke jeg har styr på mig selv først. Så min familie er så vigtige for mig.

Der sidder helt sikkert nogle derude, som drømmer om det du gør og allerede har opnået. Hvad vil du give af råd til en der drømmer om at komme i gang med at tabe sig?

Tag beslutningen. Offentligør den. Lav en masse delmål. Find en personlig træner, du klikker med. Få lavet en ordentlig realistisk kostplan. Byg et netværk af mennesker, der kan og vil støtte og hjælpe dig, når du har brug for det.

Lad være med at dunke dig selv i hovedet, hvis ikke det lige kører ned i vægt med det samme. Se på, hvad du har spist og trænet, og så skal der ændres nogle ting i den sammenhæng.

Og så find noget motion, som du synes er sjovt at lave. Vær glad. Nyd livet.

Indtil videre, hvad er så det sjoveste træningssæt?

Det er svært at sige, for jeg er helt vild med alsidigheden i de træningspas hos OOB Life. Men de sæt, hvor jeg bliver udfordret, det er nok de fedeste. Fx i dag med interval på cykel i rød zone. Det var hårdt. Men bagefter er det så vanvittigt fedt. Jeg er så glad for den træningsplan, der er lavet til mig.

Hvordan får du tid til at træne i en travl hverdag?

Jeg har hele fridage i løbet af ugen, da jeg har 12 timers vagter. Så jeg har altid 3-4 fridage om ugen. Og jeg møder først kl. 10 eller 11, så jeg kan altid lige nå en times træning inden arbejde. Det er dog kun 1 gang om ugen, at jeg kan det. Men jeg får trænet 6-8 timer om ugen pt.

Vi siger tusind tak til Michael for hans tid. Vi kan vist allerede nu godt afsløre, at det ikke er det sidste vi har hørt i den historie her på bloggen!