De fleste motionister elsker fornemmelsen af at overgå sig selv til et stævne.
Med “at over gå sig selv” mener jeg, at man til et stævne opnår et resultat, som, man tidligere ikke troede, var muligt for en selv.
Personligt mindes jeg stadig mit første maraton og min første ironman som noget helt særligt.
Selvom jeg senere forbedrede de tider markant, jeg opnåede i mine første stævner, kan jeg ikke kontrollere det impulsive smil, der kommer over mine læber, når jeg tænker tilbage på de dage, hvor jeg første gang gjorde noget, som, jeg tidligere ikke troede, var muligt for mig.
Den fornemmelsen tror jeg, jeg deler med alle andre, der har oplevet det samme.
At overgå sig selv og redefinere sine egne grænser er en fantastisk fornemmelse
Alene tanken om at bryde sine egne grænser drager mange til at tilmelde stævner.
Målet sættes, og træningen begynder.
Så langt, så godt, men faktisk begynder det herefter at være let at begå fejl i sin planlægning af, hvordan barrierne for den nye sportslige selvforståelse skal brydes.
Endeløse træningstimer er ikke garanti for meget – ud over træthed
Det er almindeligt, at når et mål er sat, går man til forberedelserne med stor energi og passion, for hvem vil ikke gerne lykkes?
Desværre er det bare sådan, at det, alene at træne, faktisk ikke er nok.
Måden, man træner på, spiller en afgørende rolle.
Der findes mange veje til målet. Nogle af dem er mere direkte end andre, men hvad end din måde at forberede dig ender med at være, er der et essentielt spørgsmål, som du skal stille dig selv.
Er jeg blevet bedre af min træning?
Kan du enten ikke svare på det spørgsmål, eller svarer du nej på det, er det vigtigt, at du opstiller parametre for, hvordan du måler din fremgang i træningen eller ændre den måde, du har trænet på, så du sikrer dig, at du kan begynde at svare ja til spørgsmålet.
I kommende blog vil vi afdække, hvordan du kan opstille tests og mål, så du sikre dig, at du er på rette kurs mod dine mål
Happy training!




Facebook
Instagram
Youtube