23-årige Lærke Lilleøre har netop kvalificeret sig til Ironman World Championchip, ved at vinde sin aldergruppe ved Ironman Sweden med en utroligt flot indsats.
Lærke læser til dagligt til fysioterapeut. Hun er tidligere konkurrencesvømmer og har trænet triatlon siden hun stoppede med svømning på elite plan ved 15 års alderen.
Fortæl lidt om dine drømme og mål med din træning?
Efter at jeg har kvalificeret mig til Hawaii, så er mit mål er selvfølgelig at gennemføre den. Dette skal gøres med en rigtig god svømme tid under 1 time og helst undet 13 timer på hele løbet. Herfra Jeg vil gerne træne op til en ironman i slutningen af 2014. Wales i september eller måske Florida i november. Mit langsigtet mål er at kunne cykle omkring 35 km/t eller hurtigere på en Ironman og jeg vil også gerne forbedre mig meget på løbet.
Hvad holder dig så motiveret i hverdagen?
Sidste år trænede jeg meget lystbetonet og uden en rød tråd i træningen. Jeg besluttede derfor at denne sæson skulle det endelige mål stå. Jeg meldte mig til en hel ironman, og det har virkelig gjort noget for min motivation. Jeg tror, det har noget at gøre med, at jeg virkelig gerne vil gennemføre sådan en. Nu har jeg bare lyst til at forbedre mig, så meget som jeg kan mentalt, fysisk og udstyrsmæssigt.
Følg Lærke og de andre OOB atleter ved Ironman World Championchip
Lærke og de andre deltagere begynder den store udfordring lørdag morgen på Hawaii hvilket er lørdag aften for vi i Danmark.
Du kan følge stævnet live kl. 18:00 og frem.
Du kan læse mere om Lærke på hendes hjemmeside: Irongirl.
Happy racing!




Facebook
Instagram
Youtube