Spørgsmålet der har fulgt mig i næsten 20 år

Hvorfor bliver intelligente, ambitiøse mennesker ved med at gentage de mønstre, der begrænser dem – selv når de tydeligt kan se konsekvenserne?

Det spørgsmål har fulgt mig gennem mit liv som professionel atlet, iværksætter, investor og coach. Efter snart tyve års arbejde tror jeg ikke længere, at mennesker bliver begrænset af mangel på talent, disciplin eller ambition.

Jeg tror, de bliver begrænset af mønstre, de ikke længere selv kan se. Det er den nysgerrighed, der driver mit arbejde.

Da jeg startede OOB Life, handlede mit arbejde udelukkende om performance. Træningsplaner. Data. Fysiologi. Software. Objektive målinger. Vi hjalp mere end 80 atleter til Hawaii, arbejdede med verdensmestre og nogle af verdens bedste udholdenhedsatleter.

Men efterhånden begyndte noget andet at fascinere mig, fordi jeg indså at det var mere afgørende for at lykkes.

To mennesker kunne have nøjagtigt samme talent, samme ambition og stort set samme træningsprogram. Alligevel udviklede de sig vidt forskelligt. Det var sjældent fysiologien, der forklarede forskellen. Svaret lå et dybere sted.

Da jeg begyndte at arbejde mere med ledere og iværksættere, så jeg præcis de samme mønstre. Her lærte jeg at forstå koblingen mellem det, jeg så i sportens enkle verden, og det, jeg observerede i den kaotiske, intensive og ekstremt komplekse virkelighed, der udspiller sig i store virksomheder.

Jeg var ansvarlig for at sparre med og guide flere hundrede ledere om året. Alle havde de samme overordnede mål, men deres baggrund, deres udgangspunkt og især deres daglige kontekst var dybt forskellig. Én ting stod klart: Hvis jeg kunne lære at kigge dybere end blot til deres ord og handlinger, kunne jeg afkode hvad der reelt holdte dem tilbage.

Mennesker bliver sjældent begrænset af mangel på viden, evner eller villighed til at presse sig selv hårdt. Langt oftere bliver de begrænset af de ubevidste antagelser, de har opbygget om sig selv:

Det konstante behov for kontrol.

Frygten for at skuffe eller underlevere.

En identitet, der er fuldstændig kortsluttet med præstationen.

Den svære kunst at restituere.

De mønstre, der engang skabte din succes, bliver ofte de samme mønstre, der senere begrænser den.

Spørgsmålet der har fulgt mig i snart 20 år, er omdrejningspunkt for min professionelle tankeliv.

Mit arbejde handler ikke om at lære mennesker at arbejde hårdere. De ved allerede, hvordan man knokler, eller accepterer at leve med de ofringer de lægger på performances alter. Det handler om at hjælpe dem med at få øje på de mønstre, der i det skjulte former deres måde at tænke, beslutte, lede og leve på.

Det er en dyb, nysgerrighed på, hvad der reelt bremser os, og hvad der driver os fremad under pres. Det er min passion. Det er den energi og drivkraft, jeg bringer med ind i vores samarbejde."

For når dine ubevidste mønstre først bliver synlige, opstår der nye handlemuligheder, en dybere selvforståelse og et stærkere fundament til at indfri dine mål. Helt uden den indre friktion, tvivl, angst og usikkerhed der normalt slider dig op.

Sport er ikke mit mål.

Sport er mit observatorium.

Når kroppen arbejder under målbart pres, bliver mange af de mønstre, der normalt gemmer sig i hverdagens kompleksitet, langt lettere at observere.

Det er ikke, fordi vi skal tænke som atleter.

Det er, fordi sportens enkelhed ofte afslører det, hverdagens og arbejdslivets kompleksitet skjuler.

Det er fundamentet for The Endurance Observatory.

2019 flyttede jeg med min familie først til Lima og senere til Madrid.

Jeg blev far til to drenge.

Jeg trådte væk fra at bygge organisationer og brugte nogle år på at udvikle mig i roller, der var langt vigtigere for mig end nogen titel.

De år lærte mig, at vedvarende performance ikke handler om at presse mere ud af sig selv.

Den handler om at bygge et liv, hvor ambition og menneskelighed kan eksistere samtidig.

Jeg coacher ikke, fordi jeg tror, jeg har alle svarene.

Jeg coacher, fordi jeg stadig er nysgerrig. Jeg vil udvikle min forståelse af mennesker performance, hvad der får dem til at lykkes og hvad der holder dem tilbage.

Hver samtale lærer mig noget nyt om, hvordan mennesker fungerer.

Den nysgerrighed er grunden til, at jeg fortsætter med at udvikle mit arbejde.

Og grunden til, at The Endurance Observatory stadig udvikler sig.