Da jeg begyndte at arbejde mere med ledere og iværksættere, så jeg præcis de samme mønstre. Her lærte jeg at forstå koblingen mellem det, jeg så i sportens enkle verden, og det, jeg observerede i den kaotiske, intensive og ekstremt komplekse virkelighed, der udspiller sig i store virksomheder.
Jeg var ansvarlig for at sparre med og guide flere hundrede ledere om året. Alle havde de samme overordnede mål, men deres baggrund, deres udgangspunkt og især deres daglige kontekst var dybt forskellig. Én ting stod klart: Hvis jeg kunne lære at kigge dybere end blot til deres ord og handlinger, kunne jeg afkode hvad der reelt holdte dem tilbage.
Mennesker bliver sjældent begrænset af mangel på viden, evner eller villighed til at presse sig selv hårdt. Langt oftere bliver de begrænset af de ubevidste antagelser, de har opbygget om sig selv:
Det konstante behov for kontrol.
Frygten for at skuffe eller underlevere.
En identitet, der er fuldstændig kortsluttet med præstation.
Den svære kunst at restituere. Ikke kun fysisk, men i højere grad emotionelt.
De mønstre, der engang skabte din succes, bliver ofte de samme mønstre, der senere begrænser den.